Faktaboks

Imhotep
Levetid - kommentar
levede ca. 2600 f.v.t.

Imhotep var en egyptisk arkitekt og læge for kong Djoser, der regerede i Egyptens 3. dynasti.

Imhotep var med stor sandsynlighed arkitekten bag den ældste kendte pyramide, trinpyramiden i Saqqara. Han betragtes tillige som historiens første kendte læge og blev ca. 500 f.Kr. ophøjet til lægegud med gudinden Sakhmet og guden Ptah som mytologiske forældre. Som lægegud dyrkedes Imhotep især i templer i Memphis og på øen Philae. Der findes talrige statuer af Imhotep; de fremstiller ham som en ung mand siddende med en papyrusrulle i hænderne.

Lægeguden Asklepios i den græske mytologi svarer til Imhotep.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig