Friedrich Hoffmann, 1660-1742, tysk læge og kemiker, som i 1693 blev professor i medicin ved det nyoprettede universitet i Halle og var livlæge 1709-12 for Frederik 1. af Preussen i Berlin. Hoffmann opfattede menneskelegemet som en fysisk-kemisk maskine, hvis manglende spænding (tonus) var årsag til de fleste kroniske sygdomme. Hans Hoffmannsdråber bestående af en del æter og fire dele alkohol skulle virke stimulerende ved at øge den manglende spænding, fx ved kvalme og besvimelse, og fandt udstrakt anvendelse endnu i første halvdel af 1900-t.