Faktaboks

François Magendie
Født
6. oktober 1783, Bordeaux, Frankrig
Død
7. oktober 1855, Sannois, Frankrig
François Magendie

Portræt af François Magendie fra 1822.

François Magendie var en fransk fysiolog, der fra 1831 var professor i medicin ved Collège de France, Paris.

Han udførte talrige fysiologiske eksperimenter og gjorde mange banebrydende iagttagelser, herunder at rygmarvens bageste nerverødder formidler sanseindtryk, mens de forreste leder impulser til skeletmuskulaturen. Han var antagelig den første, der beskrev anafylaksi efter at have sprøjtet hønseæggehvide ind i dyrs blodårer. Han ydede også bidrag til grundlæggelsen af farmakologien ved bl.a. at undersøge optagelsen af stryknin i kroppen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig