Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Theodor Schwann

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Theodor Schwann, 1810-1882, tysk læge, fysiolog og anatom, der 1834-38 var assistent hos fysiologen Johannes Müller i Berlin. Theodor Schwann blev grundlæggeren af den moderne vævslære (histologi) ved bl.a. at definere cellen som det fundamentale element i alle dyrs struktur. Dette blev forudsætningen for 1800-t.s skifte i sygdomsopfattelse fra humoralpatologi til cellularpatologi.

Foruden at have opdaget og isoleret maveenzymet pepsin i 1835 er han kendt for sin påvisning i 1838 af nervernes myelinskeder, hvis celler siden har været kendt som Schwannske celler. Han var professor ved de belgiske universiteter i Leuven (1839-48) og Liège (1848-79).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: Theodor Schwann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156551