Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

René Laënnec

Oprindelig forfatter OHar Seneste forfatter Redaktionen

René Laënnec, 1781-1826, fransk læge, professor ved Charité-sygehuset i Paris fra 1823, bedst kendt for sin opfindelse af stetoskopet, som han offentliggjorde i 1819. Før hans tid lagde lægen øret direkte til patientens brystkasse for at opfange hjertets og åndedrættets lyde. René Laënnec konstruerede træstetoskopet, en ca. 2 cm tyk og 30 cm lang træcylinder, der forstærker lydene; i denne udformning bruges stetoskopet fortsat af jordemødre til undersøgelse af fostrets hjertelyd.

René Laënnec sammenholdt resultatet af sine stetoskopiske undersøgelser med obduktionsfund og grundlagde derved det videnskabelige studium af hjerte- og lungesygdomme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Hartling: René Laënnec i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113756