Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Preben Hertoft

Oprindelig forfatter Moehl Seneste forfatter FiSoe

Preben Hertoft, 5.1.1928-26.2.2017, dansk psykiater, overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling fra 1973, professor i klinisk sexologi ved Københavns Universitet fra 1994, g.m. Nanna Hertoft.

Siden sin disputats, Undersøgelser over unge mænds seksuelle adfærd, viden og holdning (1968), var Preben Hertoft den førende inden for udviklingen af dansk sexologi. 1976 udgav han den første lærebog i faget, Klinisk Sexologi; 1986 blev han overlæge på den nyoprettede Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. I 1994 blev han udnævnt til landets første og hidtil eneste professor i klinisk sexologi.

Preben Hertoft formåede at skabe respekt om sexologien både i fagkredse og i den brede offentlighed og integrerede de legemlige, psykologiske og samfundsmæssige aspekter i faget.

Annonce

Preben Hertoft udgav sine erindringer, Undren og befrielse, i 2001.

Preben Hertoft udgav sine erindringer, Undren og befrielse, i 2001.

Hans forfatterskab rækker ud over lægefaglige arbejder med fx Det er måske en galskab (1983) om seksualreformbevægelsen i mellemkrigstiden og Sexologisk opslagsbog (1989). I 2006 udgav han erindringsbogen Undren og befrielse, og to år senere fulgte essaysamlingen De uventede gaver. Han har desuden udgivet flere lærebøger i samarbejde med lægen Christian Graugaard og psykologen Bo Møhl.

Preben Hertoft modtog flere nationale og internationale hædersbevisninger og er siden 1997 blevet hædret for sin indsats for danske sexologi ved månedlige seminarer, såkaldte Hertoft-eftermiddage, på Rigshospitalet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Møhl: Preben Hertoft i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91009