Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Rafaelsen

Oprindelig forfatter PRiis Seneste forfatter Redaktionen

Ole Rafaelsen, 1930-1987, dansk psykiater, professor ved Københavns Universitets psykokemiske institut og overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling 1972-87. Samtidig med en uddannelse i intern medicin og et disputatsarbejde om insulins direkte virkning på hjernen uddannede Rafaelsen sig inden for psykiatri. De to parallelle speciallægeuddannelser skabte grundlag for en banebrydende indsats inden for biologisk psykiatri, dvs. opfattelsen af sindssygdomme som i hvert fald delvis fremkaldt af afvigelser i hjernens kemiske processer. Med den senere intense udforskning af menneskets arvemasse, bl.a. inden for psykiatri, har denne tidlige forskningsindsats vist sig meget frugtbar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Riis: Ole Rafaelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148295