Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Matthias Saxtorph

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Matthias Saxtorph, 1740-1800, dansk fødselslæge, der 1773-1800 var professor ved Københavns Universitet og leder af den nyoprettede fødselsstiftelse. Saxtorphs videnskabelige arbejde fik stor betydning for udviklingen af den danske fødselshjælp, som også blev forbedret af hans grundige undervisning af jordemødre. Han konstruerede en fødselstang og beskrev dens korrekte brug. Ved sin død blev han afløst af sønnen Johan Sylvester Saxtorph (1772-1840) som leder af fødselsstiftelsen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: Matthias Saxtorph i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156007