Faktaboks

J.H. Leunbach

Jonathan Høegh von Leunbach

Født
16. december 1884, Lidemark ved Bjæverskov
Død
24. september 1955, Camoglie, Italien

Tilhængere af J.H. Leunbach står klar til at tage imod ham ved løsladelse fra Vestre Fængsel. Foto fra 1937

/Det Kgl. Bibliotek.

J.H. Leunbach var en dansk alment praktiserende læge, der i mellemkrigstiden ydede en betydelig social, men omstridt indsats for at bistå mindrebemidlede med seksualoplysning, prævention og i nogle tilfælde også med abort.

Leunbach var erklæret socialist, tilsluttede sig Wilhelm Reichs seksualpolitiske idéer og var selv fortaler for racehygiejne. Internationalt var han et respekteret navn, bl.a. som medstifter af Verdensligaen for Seksualreform i 1927, mens han i Danmark mødte massiv modstand fra de fleste politiske partier, lægelige og kirkelige kredse samt Dansk Kvindesamfund.

To gange blev han sigtet for medvirken til illegal abort. Han blev frikendt i 1935, men året efter idømt tre måneders fængsel og tab af de borgerlige rettigheder i fem år. Han selv og en del samtidige opfattede dette som en politisk domfældelse. Meget af det, som Leunbach kæmpede for, opfattes nu som selvfølgelige rettigheder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig