Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Franz Joseph Gall

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Franz Joseph Gall, 1758-1828, tysk-østrigsk læge, som efter uddannelse i Wien praktiserede der 1785-1807. Hans studier over kraniets anatomi førte ham til grundlæggelsen af frenologien. Denne lære udbredte han ved rejser i hele Tyskland og i andre lande, bl.a. Danmark, hvor han i 1805 holdt foredrag for det danske hof og en større tilhørerskare. Selvom denne kontroversielle teori opnåede stor tilslutning, skaffede han sig også så mange modstandere i Østrig, hvor frenologien blev forbudt, at han fra 1807 til sin død boede i Paris.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: Franz Joseph Gall i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81812