Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Hornemann

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter Redaktionen

Emil Hornemann. Slægten stammer fra Næstved og har intet med komponisterne af samme navn at gøre. Fotograf: Budtz Müller & Co.

Emil Hornemann. Slægten stammer fra Næstved og har intet med komponisterne af samme navn at gøre. Fotograf: Budtz Müller & Co.

Emil Hornemann, 1810-1890, dansk læge, søn af J.W. Hornemann; Emil Hornemann var en af de betydeligste forkæmpere for forbedring af levekårene i 1800-t. På en studierejse til England oplevede han industrialiseringens skadelige sundhedsmæssige konsekvenser og britiske lægers første forsøg på at afbøde dem. Som praktiserende læge i København fra 1841 arbejdede han for gennemførelsen af hygiejnereformer, men først ved koleraepidemien her i 1853 med 4737 døde vandt hans tanker gehør med opførelse af Lægeforeningens Boliger (Brumleby) og revision af den københavnske byggelov. Den første arbejdsmiljølov (1873) skyldtes bl.a. hans beskrivelse af børnearbejde i industrien. Han var også aktiv i bekæmpelse af alkoholmisbrug. Indsatsen gennemførtes ved talrige foredrag, pjecer og artikler samt gennem Det Medicinske Selskab i København og Sundhedskollegiet. Hornemann blev titulær professor 1853.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: Emil Hornemann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93096