• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Adolph von Behring

Oprindelig forfatter JRyg Seneste forfatter Redaktionen

Emil Adolph von Behring, 1854-1917, tysk læge og bakteriolog. Behring arbejdede først som militærlæge og blev siden knyttet til Robert Kochs Bakteriologiske Institut i Berlin. Han opdagede i 1890 sammen med japaneren S. Kitasato (1852-1931), at overførsel af serum fra forsøgsdyr, der var immuniseret gentagne gange med stivkrampebakteriens giftstof (tetanustoksin), medførte beskyttelse af ikke-immuniserede dyr mod ellers dødelige doser af toksinet. Han viste umiddelbart efter, at det samme gjaldt for beskyttelse mod difteribakteriens toksin og udviklede sammen med immunforskeren Paul Ehrlich et serum til behandling af difteri, som drastisk ændrede forløbet af denne livstruende sygdom, som dengang var meget udbredt især blandt børn.

Behring fik i 1901 den første nobelpris i medicin og fysiologi for sin opdagelse af passiv immunitet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Rygaard: Emil Adolph von Behring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45303



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Emil Adolph von Behring Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik