Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edvard Gotfredsen

Oprindelig forfatter JBrix Seneste forfatter Redaktionen

Edvard Gotfredsen, 1899-1963, dansk læge. Gotfredsen var alment praktiserende læge indtil 1939. I den periode blev hans interesse for medicinens historie vakt, og han foretog flere studierejser til bl.a. Tyskland. I 1942 forsvarede han sin medicinhistoriske disputats Oldtidens Lære om Hjerte, Kar og Puls. Gotfredsen havde et omfattende medicinhistorisk forfatterskab bag sig, da han i 1950 blev udnævnt til ekstraordinær professor i medicinens historie ved Københavns Universitet. Særlig kendt er den meget benyttede håndbog Medicinens Historie (1950), der siden er udgivet i to reviderede oplag og fortsat er det danske medicinhistoriske referenceværk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Brix: Edvard Gotfredsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85098