Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charles Huggins

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Charles Huggins, 1901-1997, amerikansk kirurg og kræftforsker, professor ved Ben May Laboratory for Cancer Research ved universitetet i Chicago 1936-69. Huggins påviste, at lægemidler indeholdende kvindeligt kønshormon (østrogen) ved behandling af patienter med prostatakræft kan forsinke svulstens vækst væsentlig, og at mandligt kønshormon (testosteron) fremmer væksten. Derved blev en ny epoke i medicinsk kræftbehandling indledt, hvilket indbragte Huggins nobelprisen i fysiologi/medicin i 1966 sammen med Peyton Rous.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: Charles Huggins i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93597