Faktaboks

Carl Krebs
Født
11. februar 1889, Aarhus
Død
15. maj 1971, Slagelse

Carl Krebs var en dansk læge. Han repræsenterede Dansk Røde Kors i Rusland og Sibirien i årene 1918-1919, hvorunder han undsatte enkekejserinde DagmarKrim. Senere deltog han i flere centralasiatiske ekspeditioner.

Fra 1939 til 1942 medvirkede Carl Krebs som krigskirurg i de to Finlandskrige, og han var i 1945 Danmarks repræsentant ved Røde Kors-evakueringen af danske og norske fanger i Tyskland med de hvide busser.

Carl Krebs ledede i årene 1948-1952 den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition, som bl.a. gik til Himalaya. Under sit ophold her og på øen New Britain ved Ny Guinea fra 1960 til 1961 samlede han materiale til værket New Britain, a geomorphological study in continental drift (1961), der understøttede Alfred Wegeners dengang endnu forkætrede teori om kontinentaldrift.

Carl Krebs var bror til keramikeren Nathalie Krebs.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig