Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skedekatar

Oprindelig forfatter KaaRy Seneste forfatter Redaktionen

skedekatar, vaginitis, irritationstilstand i skeden, der almindeligvis viser sig ved udflåd, svie og kløe. Der skelnes mellem vaginitis med betændelsesreaktion i skedens slimhinde og bakteriel vaginose, hvor der er øget udflåd, ofte pga. en ændring i skedens bakteriesammensætning uden påvirkning af skedeslimhinden.

Skeden (se kønsorganer) huser normalt en række forskellige, altovervejende aerobe bakterier, herunder specielt mælkesyrebakterier, der danner mælkesyre, som forårsager en sur reaktion i skedesekretet med pH under 4,5. Utilstrækkelig mælkesyredannelse kan bevirke en forhøjelse af skedesekretets pH-værdi og medføre, at skedens bakteriesammensætning ændres i uheldig retning, idet der kommer overvægt af anaerobe bakterier.

Ved bakteriel vaginose findes ofte en sådan ændring af skedens bakteriesammensætning. Det er dog i mange tilfælde ikke muligt at finde årsagen. Tilstanden kan behandles med antibiotika med virkning på anaerobe bakterier.

Annonce

Forskellige mikroorganismer kan forårsage vaginitis, fx Gardnerella vaginalis og Trichomonas vaginalis. Ofte er denne type ledsaget af fiskeagtigt lugtende, tyndtflydende udflåd. Infektionen kan behandles med lægemidlet metronidazol.

Svampen Candida albicans forårsager ofte vaginitis, men det kan i enkelte tilfælde være vanskeligt at afgøre, om den er årsag til irritationen, idet denne svamp findes i skeden hos mange kvinder uden at give symptomer. Behandling med penicillin for andre sygdomme medfører ofte svampeskedekatar, da svampene får lettere spil efter udryddelse af bakterier. Svampeskedekatar ledsages af hvidt, grynet udflåd og udtalt kløe. Lidelsen behandles med svampelægemidler, som regel i form af stikpiller eller vaginalcreme.

Skedens slimhinde er meget påvirkelig af det kvindelige kønshormon, østrogen. Ved mangel på østrogen, fx efter klimakteriet, bliver skedens slimhinde skrøbelig og udskiller mindre glykogen, som er det stof, mælkesyrebakterierne danner mælkesyre ud fra. Den manglende mælkesyredannelse kan føre til skedekatar, idet anaerobe bakterier kommer til at dominere. Hvis tilstanden skyldes mangel på østrogen, kan den behandles med stikpiller eller vaginalcreme indeholdende østrogen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kåre Rygaard: skedekatar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159889