Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

æggestoksvulster

Oprindelige forfattere KaaRy og MRør Seneste forfatter Redaktionen

Æggestoksvulster. 1 6 cm stor, godartet væskefyldt svulst (cyste) i venstre æggestok fotograferet under en kikkertoperation. Den normale højre æggestok, der er ca. 2 cm stor, ligger skjult bag den højre æggeleder. 2 Livmoderen ses opadtil i billedet; nedadtil i midten ses flere tyndtarmsslynger.

Æggestoksvulster. 1 6 cm stor, godartet væskefyldt svulst (cyste) i venstre æggestok fotograferet under en kikkertoperation. Den normale højre æggestok, der er ca. 2 cm stor, ligger skjult bag den højre æggeleder. 2 Livmoderen ses opadtil i billedet; nedadtil i midten ses flere tyndtarmsslynger.

æggestoksvulster, ovarietumorer, godartede (benigne) og ondartede (maligne) svulster i æggestokkene. Svulster i æggestokkene er ret almindeligt forekommende. I Danmark registreres der ca. 600 tilfælde af ondartede æggestoksvulster om året, de fleste hos kvinder mellem 60 og 80 år, men sygdommen findes også hos yngre kvinder. Godartede svulster er langt hyppigere, især hos yngre.

Ondartede æggestoksvulster (æggestokkræft, cancer ovarii)

Der findes en række forskellige typer af æggestokkræft. Svulsterne indeholder ofte både solide områder, dvs. områder, der udelukkende består af celler, og væskefyldte områder (cyster). I de fleste tilfælde kendes årsagen til æggestokkræft ikke. Kvinder, der har nedsat fertilitet og evt. aldrig har født, har øget risiko for at få kræft i æggestokkene, mens behandling med p-piller medfører en vis nedsættelse af risikoen.

Æggestokkræft ytrer sig i mange tilfælde kun med få symptomer, før sygdommen har nået et fremskredent stadium. I nogle tilfælde påvises svulsten ved rutinemæssig gynækologisk undersøgelse, evt. ledsaget af ultralydundersøgelse, men ikke sjældent findes svulsten først, når der kommer mere generelle symptomer, fx træthed, vægtændring eller udspiling af maven dels pga. selve svulsten, dels fordi der ofte dannes store mængder væske i bughulen. I enkelte tilfælde kan en svulst udskille hormoner, der kan forårsage virilisering eller unormal blødning fra livmoderen.

Annonce

Behandling af kræft i æggestokkene er først og fremmest operation, hvorunder begge æggestokke og livmoderen fjernes. Ved operationen fjernes også det fedtforhæng (bughindenet, oment), der findes foran tarmene. Ofte suppleres den kirurgiske behandling med kemoterapi. Muligheden for helbredelse afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, når den påvises, og af, hvilken form der er tale om. I mange tilfælde er det ikke muligt før operationen at afgøre, om en svulst i æggestokkene er ondartet eller godartet. Karakteristisk for ondartede svulster er, at de findes i begge æggestokke, at der er både solide og cystiske områder i svulsterne, og at der er væske i bughulen. Det er dog først efter mikroskopisk vævsundersøgelse, at det med sikkerhed kan afgøres, om svulsten er god- eller ondartet. Spredning sker ofte til bughinden med dannelse af væske i bughulen (ascites). En særlig type svulster i æggestokkene er såkaldte borderline-svulster. I disse ser svulstcellerne ud som kræftceller, men de adskiller sig fra kræftceller, ved at de ikke vokser ind i omgivende væv. De kan i sjældne tilfælde udvikle sig til æggestokkræft. Undertiden, specielt hos yngre kvinder, udgår kræftsvulsten fra kønscellerne. Sådanne svulster behandles ligesom testikelkræft og med samme gode resultat.

Tidlig påvisning. Der er gjort mange forsøg på at påvise æggestokkræft tidligt ved screening, så muligheden for helbredelse kan øges. Især er der brugt regelmæssig ultralydundersøgelse og blodundersøgelse for tumormarkøren CA-125 (se kræft (vævsforandringer)), der er et protein, der bl.a. dannes af mange æggestoksvulster, men foreløbig er det ikke lykkedes at nedbringe dødeligheden herved.

Forebyggelse. Der er endnu ikke fundet effektive metoder til at forebygge æggestokkræft. Hvis kvinder efter klimakteriet får fjernet livmoderen af andre grunde, fjernes æggestokkene som hovedregel for at forhindre, at der senere opstår æggestokkræft.

Undersøgelse for genetisk disposition for kræft i bl.a. æggestokkene er under udvikling. Fx er det vist, at mutationer i genet BRCA1 medfører en øget risiko for bryst- og æggestokkræft. Den fuldstændige kortlægning af menneskets arvemasse, der var gennemført i 2003, vil utvivlsomt identificere flere gener, der kan have betydning for risikoen for på et tidspunkt at få kræft i æggestokke eller andre organer. Det er dog endnu langtfra afklaret, hvilke behandlingsmæssige konsekvenser påvisning af mutationer og deraf følgende forhøjet risiko for kræft bør have for den enkelte kvinde.

Godartede æggestoksvulster

Godartede æggestoksvulster forekommer ret hyppigt og ses ofte hos unge kvinder. Mange godartede svulster er cystiske (ovariecyster, vandsvulster) og indeholder vandig eller slimet væske. En cyste kan indeholde op til adskillige liter væske. Behandlingen er operation, hvorunder selve cysten eller i nogle tilfælde hele den pågældende æggestok fjernes. En særlig form for svulst i æggestokken er dermoidcyster, der undertiden benævnes tvillingecyster, selvom denne betegnelse er misvisende. Disse indeholder mange forskellige typer væv, herunder fx talg, hår og tænder. Ikke helt sjældent findes dermoidcyster samtidig i begge æggestokke. De er kun yderst sjældent ondartede.

Godartede svulster giver i mange tilfælde kun få symptomer. Der kan forekomme tyngdefornemmelse, udspiling af maven, hyppig vandladningstrang, fordi svulsten tynger ned imod urinblæren, og undertiden stærke smerter, hvis svulsten drejer rundt om sig selv (torsion), så blodtilførslen til den bliver klemt af. I sjældne tilfælde kan en godartet svulst udskille hormoner.

Mange mindre, godartede cystiske svulster vil forsvinde af sig selv, især hos yngre kvinder. Derfor vil det ofte være hensigtsmæssigt at kontrollere en påvist cyste igennem nogle måneder og kun operere den væk, hvis den ikke forsvinder af sig selv. Hos kvinder med endometriose i æggestokkene kan der dannes endometriosecyster i æggestokkene.

Når æg modnes til ægløsning, dannes der en ca. 2 cm stor væskeansamling (follikel) omkring ægget, hvilket er et helt normalt fænomen. Efter ægløsningen omdannes folliklen til det gule legeme (corpus luteum), og i nogle tilfælde kan der dannes en cyste heri, som dog forsvinder af sig selv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kåre Rygaard, Mikael Rørth: æggestoksvulster i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184491