Kræft (børn), I Danmark opstår der årligt ca. 175 nye tilfælde af kræft blandt børn under 15 år. Aldersfordelingen afhænger af den enkelte kræftsygdom, men sammenlagt er forekomsten højest i de første leveår og hos teenagere. Hyppigheden har stort set været uændret gennem de sidste 50 år. Dette peger på, at betydningen af det ydre miljø er beskeden i modsætning til forholdene hos voksne. Det er vist, at et bestemt østrogen (stilboestrol) indtaget under en graviditet kan medføre en usædvanlig underlivskræftform hos børnene 15-20 år senere. Selvom netop denne sammenhæng er en sjældenhed, peger den på vigtigheden af at sætte fokus på miljøet i fostertilværelsen.

Forekomsten af kræft hos børn varierer mellem forskellige lande og mellem forskellige etniske grupper. Eksempelvis forekommer børneleukæmi omtrent dobbelt så hyppigt blandt hvide som blandt sorte i USA. Mens kræft hos voksne ofte opstår som følge af en serie af forskellige skader i cellens arvemateriale, opstår kræft hos børn typisk som følge af skade i et enkelt gen. Årsagen til disse skader er i langt de fleste tilfælde ukendt. Det er dog velkendt, at medfødte defekter i kroppens kromosomer såvel som medfødte defekter i organismens immunforsvar øger risikoen for børnekræft. Ca. 1 % af børn med Downs syndrom får leukæmi inden 10-årsalderen, hvilket er en 20 gange øget risiko i forhold til normale børn. I enkelte tilfælde indgår en arvelig komponent ved optræden af kræft hos børn. Ved retinoblastom, som er en sjældent forekommende svulst udgående fra øjets nethinde, udgør den arvelige komponent i visse tilfælde op til 40 %.

Hos børn opstår kræftsygdomme kun i ca. 5 % af tilfældene i overfladeceller (epithel) i slimhinder, kirtler eller hud, mens disse kræftformer udgør 85 % af tilfældene hos voksne. De hyppige epithelkræftsygdomme, fx lungekræft og tyktarmskræft, ses således ikke hos børn. Den hyppigste kræftsygdom hos børn er leukæmi, som optræder hos ca. 45 børn om året i Danmark. Næsthyppigst er svulster i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), af hvilke der er ca. 35 tilfælde pr. år. Herefter følger lymfeknudekræft (malignt lymfom) samt Wilms' tumor (nyresvulst) og neuroblastom (oftest i binyren). I alt optræder mere end 20 forskellige kræftformer hos børn, hvoraf adskillige kun ses med en hyppighed på op til fem tilfælde pr. år i Danmark. Udredning og behandling er centraliseret til universitetssygehusenes børneafdelinger og foregår i et internationalt samarbejde. Eksempelvis behandles alle børn i Norden med leukæmi på samme måde.

Ingen symptomer på kræft hos børn er specifikke. Kræftsvulster hos børn er hurtigtvoksende, og den typiske sygehistorie er derfor kun af ugers varighed, når diagnosen stilles. Det er et særkende for kræft hos børn, at følsomheden for kemoterapi er stor. Derfor indgår cytostatisk behandling i de fleste tilfælde.

Helbredelsesudsigter

De vigtigste faktorer af betydning for helbredelsesudsigterne (prognosen) er sygdommens art og udbredelse samt behandlingen. Dertil kommer barnets alder, som har forskellig indflydelse ved forskellige sygdomme. Prognosen for helbredelse af børn med kræft er gennem de sidste 40 år steget fra ca. 20 % til ca. 80 %. Gennemsnitstallet dækker over en spredning fra få procents helbredelsesmulighed (fx ved visse svulster i hjernestammen) til over 90 % helbredelse (fx i visse tilfælde af nyresvulst eller malignt lymfom). Ca. 75 % af børn med leukæmi bliver helbredt efter en behandling, som typisk pågår i to-tre år. Børn kan i almindelighed anses for helbredt, hvis de ikke har haft tilbagefald inden for de første fem år efter diagnosetidspunktet.

Den store stigning i antallet af helbredte børn har sat mere fokus på senfølger, som kan optræde mange år efter ophørt behandling. Blandt disse er nedsat fertilitet, vækstproblemer, hjerteforstyrrelser og en øget risiko for at få en ny kræftsygdom. De nævnte risici afhænger vidtgående af, hvilke elementer der er indgået i behandlingen. Børn af kvinder, som selv er helbredt for kræft, da de var børn, har ingen øget misdannelsesfrekvens og ingen øget risiko for at få kræft. Nye følsomme genteknologiske metoder, som vil kunne afsløre omfanget af resterende sygdom under behandlingen, forventes at kunne medvirke til en mere individuel tilrettelæggelse af behandling og behandlingens varighed. Dermed vil risikoen for såvel over- som underbehandling mindskes.

Læs mere om kræft.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig