Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

radiumbehandling

Oprindelig forfatter MRør Seneste forfatter Redaktionen

radiumbehandling, strålebehandling af kræftsvulster med den radioaktive isotop radium-226, indført af Marie Curie i 1904. Små æsker eller rør (applikatorer) indeholdende 10-20 μg radium anbringes i eller tæt ved selve svulsten (brakyterapi). Herved opnås en meget høj lokal stråledosis med gode udsigter til helbredelse.

I Danmark ophørte brugen af radium i 1990. I stedet anvendes de fleste steder den såkaldte afterloading-teknik, hvorunder tomme applikatorer anbringes i eller tæt på svulsten. Derefter fjernstyres radioaktive kilder ind i applikatorerne, hvor de efterlades, til den ønskede stråledosis er afgivet. Denne teknik muliggør behandling uden stråleeksponering af personalet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Rørth: radiumbehandling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148264