Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

radioaktive lægemidler

Oprindelig forfatter OHar Seneste forfatter Redaktionen

radioaktive lægemidler, lægemidler, der anvendes inden for nuklearmedicin til patientundersøgelse og -behandling.

Diagnostik

Der anvendes radioaktive isotoper som sporstoffer (tracere) til at undersøge fysiologiske og patofysiologiske processer i kroppen. Herved kan organers og organsystemers funktionstilstand vurderes, som regel under samtidig billedoptagelse (scintigrafi) med et gammakamera. Den radioaktive isotop bruges enten ubundet eller bundet til en kemisk forbindelse og optages, lagres eller udskilles i det organ, der undersøges.

Ordet radioaktiv kommer af latin radius 'stråle' og activus 'virksom', af agere 'handle'.

Den hyppigst anvendte isotop er technetiumisotopen 99mTc, der indgår i en lang række af de radioaktive lægemidler. Til undersøgelse af fx skjoldbruskkirtlens funktion indgives technetium i form af et salt (natriumpertechnetat) i en blodåre. En halv time efter foretages billedoptagelsen. Ved mistanke om blodprop i lungen (lungeemboli) indgives ganske små albuminkugler mærket med technetium. De opfanges i de lidt større blodkapillærer (prækapillærer) i lungerne, og lungescintigrafien kan derved vise, om der er områder i lungen, der ikke forsynes med blod, hvilket kan skyldes en blodprop. Andre technetiumforbindelser anvendes til knoglescintigrafi, hvorved knoglelidelser, fx knoglekræft, kan påvises. Atter andre kan bruges til nyrefunktionsundersøgelser, fx til renografi.

Annonce

Den stråledosis, en undersøgelse med et radioaktivt lægemiddel påfører patienten, svarer til den, en røntgenundersøgelse medfører. Se også tracerteknik.

Behandling

Radioaktive lægemidler gives som regel i en blodåre eller indtages gennem munden, men har også været indgivet på anden måde, fx som en opløsning, der indsprøjtes i en ledhule til behandling af gigt. Hyppigst anvendt er radioaktivt jod, som bruges til behandling af visse skjoldbruskkirtelsygdomme. Andre radioaktive isotoper og lægemidler bruges til behandling af blodsygdomme, fx polycytæmi, binyresygdomme, fx fæokromocytom, og knoglesmerter på grund af knoglekræft. Radioaktive isotoper bundet til antistoffer mod kræftceller har været forsøgt anvendt til behandling af visse kræftsvulster.

Den kemiske stofmængde af de radioaktive isotoper, der anvendes som lægemidler, er forsvindende lille. Bivirkninger ses derfor yderst sjældent. Således kan jodisotoper også anvendes til patienter, der er overfølsomme over for jod.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Hartling: radioaktive lægemidler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148165