• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kredsløbsundersøgelser

Oprindelig forfatter OHar Seneste forfatter Redaktionen

kredsløbsundersøgelser, undersøgelser, der anvendes ved diagnosticering af blodkarsygdomme og andre sygdomme i blodkredsløbet. De omfatter billeddannelse af blodkarrene og måling af blodtryk og blodgennemstrømning i legemet, legemsdele (fx benene) eller organer.

Billeddannelse

Billeddannelse kan ske ved hjælp af røntgenundersøgelse efter indsprøjtning af kontrastmiddel i en arterie (arteriografi) eller vene (flebografi). Optagelserne behandles i reglen elektronisk, evt. i forbindelse med CT-scanning. Med radioaktive isotoper kan der udføres arterie- og venescintigrafi samt billeddannelse af fordelingen af blodforsyningen i fx hjerne og hjerte. Blodkarrene kan desuden billedfremstilles med MR-undersøgelser og ved hjælp af ultralyd, der med Dopplerundersøgelse også muliggør måling af blodets strømningshastighed i et blodkar.

Måling af blodtryk og blodgennemstrømning

Både blodtrykket og blodgennemstrømningen kan måles med en række teknikker, hvorved der kan påvises kredsløbsforstyrrelser, fx i et ben. Til vurdering af blodkarsygdomme i benets arterier måles blodtrykket rutinemæssigt på ankelen og storetåen. Til måling af fx ankelblodtrykket anvendes en blodtryksmanchet, der slutter omkring ankelen og oppustes til et tryk, der ligger over blodtrykket. Nedenfor anbringes en måler, der registrerer den øgning af fodens omfang, der skyldes gennemstrømning i arterien, når trykket i manchetten er faldet til arterieblodtrykket. Som måler kan anvendes en kviksølvholdig latexstreng (strain gauge), der øger sin elektriske modstand, når den udstrækkes. Signalet kan også registreres på anden måde, fx med ultralydundersøgelse eller med en pulsationsdetektor, men sidstnævnte metode (oscillometri) er i dag næsten helt erstattet af strain gauge-teknik, som er mere præcis, og som også tillader måling af meget lave blodtryk. Tåtrykket måles tilsvarende med en lille manchet, der anbringes omkring storetåen. Er trykket på tåen lavere end 20 mm Hg, er der betydelig risiko for koldbrand (gangræn) i foden eller benet. Til vurdering af, om en eventuel amputation kan gennemføres på foden, underbenet eller låret, måles blodtrykket i huden. Dette tryk skal helst være mere end 30 mm Hg, for at en amputation kan forventes efterfulgt af en opheling. Ved Raynauds syndrom måles blodtrykket, fx på fingrene, under lokal kuldepåvirkning. Et blodtryksfald på fingeren til 0 mm Hg dokumenterer denne tilstand.

Annonce

Blodgennemstrømningen i kroppen som helhed (hvilket er det samme som hjertets minutvolumen), i organer, legemsdele og vævsområder kan måles med en række metoder, bl.a. med tracerkinetik (se biologisk kinetik), kalorimetri, pletysmografi og med elektrisk flowmeter. Eksempler er måling af blodgennemstrømningen i hjernen (se hjerne (blodgennemstrømning)), lever, nyrer, arme, ben, penis (i forbindelse med undersøgelse for impotens) og i hud- og muskelvæv.

Den kliniske undersøgelse af venerne og venefunktionen, fx ved undersøgelse for årebetændelse eller åreknuder, omfatter en række enkle håndgreb. Hertil kommer som nævnt flebografi og desuden ultralydundersøgelse, pletysmografi og termografi. For undersøgelser af hjertets funktion, se hjerteundersøgelser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Hartling: kredsløbsundersøgelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110891



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. kredsløbsundersøgelser Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik