Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

analyseautomater

Oprindelig forfatter RJ Seneste forfatter Redaktionen

analyseautomater, maskiner, der automatisk foretager kemiske analyser. Resultaterne af undersøgelser af blod og andre legemsvæsker har fået stigende betydning i den lægevidenskabelige diagnostik og behandling, og på denne baggrund opstod der i begyndelsen af 1960'erne et øget behov for flere og især hurtigere og sikrere resultater. En mekanisering af analysearbejdet var en nødvendig følge heraf og udgjorde det første trin i udviklingen af analyseautomater. Mekanisering af kemisk analytisk arbejde kan gribes an på to forskellige måder, som hver for sig har givet navn til to analyseautomattyper: væskeautomater og tørstofkemi-analysatorer.

Væskeautomaterne, hvor reagenserne er til stede i væskeform, falder i to undergrupper. Den ene udgøres af analysesystemer, hvis konstruktion tilstræber en efterligning af den klassiske manuelle arbejdsmetodik, hvor de enkelte analyseprocesser (afmåling, blanding, overhældning fra en beholder til en anden etc.) udføres trinvist og adskilt fra hinanden. Disse systemer kaldes derfor almindeligvis diskrete (af lat. discernere 'adskille, skelne'). Et grundlæggende andet system blev i 1950'erne udviklet af den amerikanske biokemiker Leonard Skeggs. Her sker afmålingen, blandingen og flytningen af reagensblandingen i et sammenhængende indbyrdes forbundet rørsystem af plastmateriale og glas. Dette benævnes et continuous flow system.

Tørstofkemi-automaterne er nyere end væskeautomaterne; her er reagenserne i tør form anbragt i lag på en væskefast plade. Ved anbringelse af flydende prøvemateriale på overfladen af pladen opløses reagenserne, og den kemiske reaktion finder sted på pladen.

Annonce

I alle analysesystemerne sker den endelige måling ved enten optiske eller elektrometriske målemetoder. Analyseautomaterne har gennemgået en hastig udvikling. De anvendes inden for såvel den kliniske som den industrielle kemi og har en kapacitet på flere hundrede analyseresultater i timen.

De beskrevne typer kan i princippet anvendes til undersøgelse af en række forskellige stoffer; de er i deres grundform udformet til bestemmelse af et enkelt stof (enkeltkanal), men kan udbygges til samtidig analysering af en række stoffer (multikanalanalysatorer).

Andre analyseautomater er udviklet til særlige formål. Firmaet Coulter var det første, der fremstillede specialapparatur til måling af partiklers størrelse og antal pr. volumenenhed, og dette princip har fundet udstrakt anvendelse til tælling af celler i blod og andre legemsvæsker. Det danske firma Radiometer har udviklet specialudstyr til måling af blodets surhedsgrad (pH) og indhold af luftarterne ilt og kuldioxid (pO2 og pCO2). Med fremkomsten af små, billige og driftsikre mikroprocessorer har man dels kunnet opnå en styring af de enkelte delprocesser i analysearbejdet, dels en mulighed for videre matematisk bearbejdning af de primære analyseresultater. Dette har særlig betydning ved multikanalanalysatorerne, idet der herved kan præsteres diagnoseforslag på basis af måleresultaterne.

Anvendelse af multikanalanalysatorer rejser problemer af etisk art, idet nogle apparater af praktiske grunde er programmeret til at udføre faste kombinationer af enkeltanalyser; herved kan der fremkomme ikke-rekvirerede analyseresultater, som kan lede den diagnostiske proces på afveje. Anvendelsen af sådanne sker efter retningslinjer, udarbejdet i et samarbejde mellem de læger, der er ansvarlige for patientbehandlingen, og de læger, der forestår analysearbejdet.

Fordelen ved anvendelse af analyseautomater i forhold til almindelig manuel teknik er først og fremmest en bedring af analysepræcisionen, bl.a. ved at menneskelig udmattelse ved analysearbejdet undgås. De er tillige stærkt pladsbesparende. Automaternes anskaffelsespris er ofte betydelig, hvilket favoriserer en centralisering af analysearbejdet i større laboratorier. Anvendelsen af analyseautomater har skabt tekniske muligheder for undersøgelser af større befolkningsgrupper. Værdien af sådanne undersøgelser er dog ikke endelig klarlagt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Jordal: analyseautomater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37391