stent

Stent og ballonkateter
Ved åreforkalkning kan der indlægges en stent i forbindelse med en ballonudvidelsesbehandling. Her ses en stent uden på et ballonkateter, hvor ballonen er blæst op.
Stent og ballonkateter
Af .
Licens: CC BY 4.0
Stent med centimetermål
Stent med centimetermål
Af .
Licens: CC BY 2.5
Buksegraft placeret inde i en udvidet hovedpulsåre i abdomen og bækkenarteier, som fungerer, som en forstærkning for at undgå livstruende blødninger.
/Radiopaedia.org.
Licens: Begrænset anvendelse
Eksempler på "buksegraft" stents, som kan placeres i hovedpulsåre i abdomen (aorta abdominalis) og bækkepulsårer, hvis de er udposninger (aneurismer) eller forsnævringer.
.
Licens: CC BY NC SA 3.0

Stent er et rørformet net, lavet af kunststof eller metal, som bruges til at holde væv på plads i et blodkar, urinveje, luftrør, galdeveje, mave-tarm-kanalen eller lignende hulorganer i kroppen. Oftest for at holde et forsnævret stykke åbent. En stent er en endoprotese, som placeres permanent eller midlertidigt. De fleste stents, der bruges i blodkar, er lavet af et metalgitter og er lavet til at blive i karet permanent. Stents kan dog i nogle tilfælde også være lavet af et materiale, som langsomt optages af kroppen og derefter er væk.

Faktaboks

Etymologi

Ordets oprindelse er usikker, men kan stamme fra den engelske tandlæge Charles Thomas Stent (1807–1885) som i 1856 opfandt et hærdende materiale til mundaftryk, senere markedsført som Stents. Ordet kan også komme af det gamle engelske ord stent ('strække, udvide').

Også kendt som

stentbehandling, koronarstent, DES, BMS, drug-eluting-stent, bare-metal-stent

Sammenlignet med ballonudvidelse alene har stentbehandling, særligt ved sygdom i koronararteriene, vist gode resultater og metoden har siden 1990 fået stor udbredelse.

Oprindelse

Ordets oprindelse er usikker, men kan stamme fra den engelske tandlæge Charles Thomas Stent (1807–1885) som i 1856 opfandt et hærdende materiale til mundaftryk, senere markedsført som Stents. Ordet kan også komme af det gamle engelske ord stent ('strække, udvide').

I sin betydning som rørformet karprotese blev ordet første gang brugt i 1983 af den amerikanske radiolog Charles Theodore Dotter (1920–1985).

Brugsområder

Stents anbringes i blodkar eller andre kanaler for at holde disse åbne ved sygdomme, der medfører forsnævring (stenose) af dem, men kan også i nogle tilfælde bruges ved udvidelser i hulorganstrukturer, som fx ved udposninger i hovedpulsåren (aorta).

Stent i hjertet

Ved åreforkalkning i hjertets kranspulsårer (se hjertekransåresygdomme) eller i benenes pulsårer (se blodkarsygdomme) kan der indlægges en stent for at holde pulsåren åben efter en ballonudvidelsesbehandling.

Stent i galdegangene

Ved gulsot pga. forsnævringer (stenose) af galdegangen, fx fremkaldt af tryk fra en leversvulst, kan der indlægges en stent i galdegangen for at holde denne åben (se galdevejssygdomme).

Stent ved tumorer

Der kan, ved nogle tumorer i luftvejene eller tarmene, indlægges stents i disse hulorganer, for at give bedre pladsforhold, og derved lindre symptomerne i en periode.

Teknik

Stents, som indsættes i kar, sættes ind med en kateterteknik og røntgengennemlysning. Stents i mave-tarm-kanalen, urinveje og luftvejene placeres oftest med en endoskopisk teknik, hvor man benytter en "kikkert" eller et kamera for enden af en slange.

Typer af stents

Bare-metal stents

En bare-metal stent er fremstillet af en slank metaltråd uden nogen belægning. De første stents, der blev godkendt til behandling af åreforkalkning i kranspulsårerne var bare-metal stents. I begyndelsen var de produceret af 316L rustfrit stål (kirurgisk stål), men nyere versioner var lavet med en kobolt chrom legering. Nu foretrækkes oftest stents, der langsomt afgiver medicin (medicinafgivende stents), da de giver mindre risiko for nye forsnævringer i karet.

Medicinafgivende stents

Fra år 2002 begyndte man at bruge stents med et aktivt væksthæmmende lægemiddel fæstnet til overfladen af stents. Disse medicinsafgivende stents kaldes DES (drug eluting stent). De væksthæmmende lægemidler sørger for en langsommere cellevækst henover stenten og dermed en mindre risiko for nye forsnævringer. Medicinsafgivende stents kræver dog lidt længere tids blodfortyndende behandling.

Stentgraft

3D-billede som viser placeringen af de metalliske aorta-stents
.
Licens: CC BY NC SA 3.0

Stentgraft bruges hovedsagelig til behandling af udposninger på blodårerne, men bruges også mod forsnævringer, som skyldes ondartet sygdom i mave-tarm-kanalen, i luftvejene og i nogen grad i urinveje. Man udfører stentbehandling ved alle universitetshospitaler i Norge, samt på de fleste større sygehuse.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Aterosklerose og iskæmisk hjertesygdom

Kasper Kyhl
PhD, Speciallæge i kardiologi, Rigshospitalet