Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Buergers sygdom

Oprindelig forfatter OHar Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/3725/=ud_a_77731.mp3?revision=1

Buergers sygdom, thromboangiitis obliterans, en form for blodkarsygdom. Symptomerne er som ved forkalkning af pulsårerne, men ofte er forløbet mere svingende, og der kan indtræde hurtig forværring med koldbrand og behov for amputation. Sygdommen er desuden karakteriseret ved betændelse i de overfladiske vener på arme og ben, ved at ramme yngre personer, især mænd, og ved at være meget nøje forbundet med tobaksrygning; ophør hermed kan standse sygdomsudviklingen. Endelig findes på det mikroskopiske plan (som oprindelig beskrevet af Buerger) stedvise betændelsesforandringer i pulsårernes og venernes karvægge.

Annonce

Sygdommen er opkaldt efter den amerikanske læge Leo Buerger, 1879-1943.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Hartling: Buergers sygdom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51987