Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

åresprængning

Oprindelig forfatter BjHJ Seneste forfatter Redaktionen

åresprængning, teleangiektasi, blodåre (vene) med en diameter under 1 mm, der er lokaliseret så overfladisk i huden, at den ses som en blå eller blårød, streg- eller stjerneformet tegning. Åresprængninger optræder som regel først fra ca. 35-års-alderen, men findes også hos helt unge. De forekommer hos mere end 75% af den danske befolkning, hyppigst på benene, men også i ansigtet. Åresprængninger på benene er en af de hyppigste årsager til kosmetiske klager hos kvinder, men lidelsen medfører sjældent smerter eller andre gener. Mikroindsprøjtninger og i nogle tilfælde laserbehandling kan medføre kosmetisk tilfredsstillende resultater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Hamilton Jakobsen: åresprængning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185485