Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

virologi

Oprindelig forfatter KaaRy Seneste forfatter Redaktionen

virologi, den del af mikrobiologien, der beskæftiger sig med virus og de sygdomme, der forårsages af dem.

Virologi som videnskab blev grundlagt i slutningen af 1800-t. I 1915 blev bakteriofagerne opdaget, en særlig type virus, der kan inficere bakterier. Studier af bakteriofager har haft stor betydning for udviklingen af den basale virologi; studier af virus, der inficerer dyr, herunder mennesker, besværliggøres af, at det kan være vanskeligt at dyrke virus, fordi virus kun kan formere sig inde i levende celler, og fordi den enkelte virusart kun kan formere sig i celler fra en enkelt eller nogle få dyre-, plante- eller bakteriearter. Der er dog nu udviklet dyrkningssystemer til en lang række virus, men visse virus kan fortsat ikke dyrkes i laboratoriecellekulturer.

Ordet virologi kommer af nylatin virologia, af virus og -logi.

Først omkring 1940 blev direkte iagttagelse af virus mulig som følge af udviklingen af elektronmikroskopet. Elektronmikroskopi har stadig betydning for påvisning af virus, men immunologiske og molekylærbiologiske metoder er på mange områder ved at blive de væsentligste i diagnostikken ved mistanke om virusfremkaldte sygdomme.

Annonce

Virusimmunologi

Virusinfektion medfører dannelse af antistoffer rettet specifikt imod det pågældende virus. Dette er årsagen til, at der i de fleste tilfælde opstår varig immunitet efter infektion med et virus. Der er dog undtagelser, fx rhinovirus og hiv. Dannelse af antistoffer mod virus eller bestemte dele af viruspartiklerne er baggrunden for, at det er muligt at opnå immunitet imod en række virussygdomme ved vaccination.

Indførelse af vaccinationer mod virussygdomme har betydet, at en alvorlig virussygdom som kopper har kunnet udryddes, og at polio, der tidligere var et væsentligt sundhedsproblem i store dele af verden, ikke længere forekommer i vaccinerede befolkninger. Ligeledes kan de fleste såkaldte børnesygdomme forebygges ved tidlig vaccination. Der forskes i at udvikle vacciner mod andre virus, fx hiv og ebola.

Molekylærbiologi

Den basale virologi har udviklet sig stærkt i takt med udviklingen af den moderne molekylærbiologi. Den relativt simple opbygning af viruspartikler og arvematerialets begrænsede størrelse har gjort det muligt at kortlægge arvematerialet fuldstændigt for mange virus.

Den kliniske immunologi har også udviklet sig markant sammen med molekylærbiologien. Påvisning af infektion med virus kan nu i mange tilfælde foretages med molekylærbiologiske metoder, fx polymerasekædereaktion (PCR), hvilket giver en meget hurtig og sikker virusidentifikation. PCR kan også benyttes til at bestemme antallet af kopier af fx hiv-RNA i blodet, hvilket har betydning for, hvornår der bør gives behandling med antivirale lægemidler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kåre Rygaard: virologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180588