Rhabdovirus, virusfamilie bestående af aflange, stavformede virus med enkeltstrenget RNA som arvemateriale. Af betydning for mennesker omfatter familien bl.a. rabiesvirus, der kan forårsage hundegalskab; smitten kan overføres fra hunde, ræve, flagermus og enkelte andre dyr.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rhabdovirus kommer af græsk rhabdos 'stang, stav' og virus.

Andre rhabdovirus, såkaldte vesiculovirus, findes udbredt hos dyr og kan forårsage influenzalignende symptomer hos mennesker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig