Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pneumocystis

Oprindelig forfatter Høiby Seneste forfatter Redaktionen

pneumocystis, svampeslægt, som findes overalt i verden hos bl.a. mus, hunde, harer, heste, geder, kaniner og svin.

Ordet pneumocystis kommer af græsk pneumon 'lunge' og kystis 'blære'.

Pneumocystis jiroveci (efter den tjekkiske zoolog Otto Jírovec (1907-72)) kan forårsage lungebetændelse hos immunsvækkede patienter, typisk med aids. Den smitter gennem luften og gennemgår i lungerne en indviklet udvikling; efter en inkubationstid på mindst to uger opstår der tiltagende kortåndethed og udbredte fortætninger i lungevævet.

Smittekilden til infektionen kendes ikke, men der sker ikke smitte til andre personer. Sygdommen behandles med antibiotika, fx sulfonamid og trimetoprim.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høiby: pneumocystis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143114