Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
papovavirus, virusfamilie (Papovaviridae), der omfatter adskillige små, runde virus med dobbeltstrenget, cirkulært DNA som arvemateriale. Under væksten i værtscellen dannes små hulrum (vakuoler) i denne.
1. led i ordet papovavirus af 1. stavelse i papillomavirus, polyomavirus og vakuoliserende virus. |
Papovavirusfamilien udgøres af papillomavirus og polyomavirus, som begge findes udbredt hos mennesker og dyr. Mange af dem er onkogene virus.
Kåre Rygaard: papovavirus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138405 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon