herpesvirus

Herpesvirus, Herpetoviridae, familie af ens udseende, 100-180 μm store, kappeklædte DNA-virus. Den ydre dobbeltmembran har form af et ikosaeder. Virusgenomets størrelse er på 120.000-200.000 baser og koder for ca. 50 gener. Ved infektion formerer virus sig i værtscellens kerne.

Virusfamilien omfatter ca. 100 arter, som forårsager infektion hos forskellige dyr, fx aber, svin, heste, køer og fjerkræ. Desuden kendes otte virus, der medfører vigtige sygdomme hos mennesker. Herpes simplex-virus type 1 og 2 forårsager herpes. Varicella-zoster-virus (VZV) er årsag til helvedesild og skoldkopper. Cytomegalovirus (CMV) medfører cytomegali. Epstein-Barr-virus (EBV) er årsag til mononukleose. Human herpesvirus (HHV) type 6 forårsager exanthema subitum. Yderligere to virus, HHV type 7 og HHV type 8, har en endnu ikke fuldt klarlagt sygdomssammenhæng.

Herpesvirus overføres let, fx med spyt, især hos børn. Ca. halvdelen af den danske befolkning bliver smittet med hovedparten af disse virus. Efter den primære infektion forbliver virus hvilende i årevis i kroppens celler og kan senere ved svækkelse af immunforsvaret give anledning til nye sygdomsudbrud. Fx kan der efter skoldkopper være hvilende viruspartikler i nerveknuder (ganglier), hvorfra der siden udvikles helvedesild. Visse virus (EBV og HHV 8) kan endvidere hos særligt disponerede være kræftfremkaldende.

Vaccine findes mod nogle virus (VZV og CMV), men anvendes ikke i Danmark. Midler med antiviral virkning, fx aciclovir, anvendes især ved herpes og helvedesild.