Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

helicobacter

Oprindelig forfatter Høiby Seneste forfatter Redaktionen

helicobacter, spiralformet bakterie. I 1983 opdagede australske forskere, at Helicobacter pylori forårsager mavekatar, mavesår og tolvfingertarmssår og som komplikation hertil også mavesækkræft.

1. led i ordet helicobacter kommer af græsk helix 'snoning, spiral', 2. led -bacter, latiniseret form af græsk baktron, sideform til bakterion 'lille stav', se bakterier.

Smitteforholdene er ikke sikkert fastlagt, men bakterien er kun påvist hos mennesker. Formentlig udsættes næsten alle mennesker for smitten, men kun nogle udvikler de nævnte sygdomme. Selvom mavesaften er meget sur og dræber de fleste bakterier, kan helicobacter overleve, fordi den laver et stærkt enzym (urease), som omdanner urinstof i vævet til ammoniak og kuldioxid, hvorved syren neutraliseres. Bakterien lever mellem slimlaget og slimhinden i mavesækken og kan fremkalde betændelse, som er årsagen til sygdommene.

Påvisning af helicobacter i vævet gøres direkte ved bakteriologisk undersøgelse af små vævsstykker (biopsier) udtaget ved en gastroskopi og indirekte ved påvisning af antistoffer mod bakterien i en blodprøve eller ved påvisning af 13C-mærket kuldioxid i udåndingsluften efter indtagelse af 13C-mærket urinstof, som spaltes af bakteriens ureaseenzym.

Annonce

Sygdommene behandles meget effektivt med en kombination af et syrehæmmende lægemiddel og antibiotika, således at tilbagefald som regel undgås.

Indtil 1989 blev bakterien fejlagtigt benævnt Campylobacter pylori.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høiby: helicobacter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90148