ekinokoksygdom

Ekinokoksygdom er en sygdom, der skyldes infektion med larver fra en kort, treleddet bændelorm, Echinococcus granulosus, som normalt findes i tarmen hos kødædere (hund, kat eller ulv) mange steder i verden.

Bændelormens æg optages fra jorden af græsædere, især får og køer, samt undertiden af mennesker. I tarmen udklækkes larverne, der vandrer til organer, især lever, lunge eller hjerne, hvor der dannes de såkaldte hydatidecyster, som er op til 20 cm store væskeblærer. Disse blærer kan give symptomer med tryk på omgivelserne på samme måde som svulstsygdomme, fx epilepsi, hvis cysten sidder i hjernen. Brister en cyste, kan der optræde overfølsomhedsreaktioner med kredsløbschok, og det udtømte indhold kan danne nye cyster andre steder i kroppen.

Sygdommen er især udbredt i ulande med stort fårehold. I Danmark er der (2015) ikke set sygdomstilfælde, hvor smitten er erhvervet i Danmark; her forekommer sygdommen mest hos indvandrere fra Balkan og Mellemøsten. Enkelte steder i verden forekommer Echinococcus multilocularis, især hos ræve. Larver herfra danner større og mere udbredte hydatidecyster. Sygdommen diagnosticeres ved ultralyd- eller røntgenundersøgelse og undersøgelse for antistoffer i blodet.

Behandlingen består oftest af en kombination af behandling med lægemidlet albendazol, der hæmmer ormenes optagelse af glukose, og kirurgisk fjernelse af cysten.