Livscyklus for rævens lille bændelorm (Echinococcus multilocularis). Den kønsmodne bændelorm er ca. 3 mm lang og formerer sig i tarmen på ræve. Her ses ormen med æg i kroppens bageste led; æggene spredes med rævens afføring. Normalt optages parasitæggene af mus, hvor de udvikler sig til larver, som laver cyster i leveren. Når musene senere ædes af andre ræve, udvikler larverne sig til voksne bændelorme. Mennesker kan dog også smittes med æggene, hvis fx ræven har efterladt afføring i en køkkenhave eller sandkasse.

.

Snit af menneskelever med talrige cyster som følge af infektion med rævens lille bændelorm. Efter smitte med æg fra bændelormen udklækkes larverne i tarmen og vandrer til leveren, hvor de gennem en periode på 5-15 år danner blærelignende cyster. Infektionen fører som oftest til døden for patienten. Der er kun fundet enkelte tilfælde af smittede ræve i Danmark.

.

Ekinokoksygdom er en sygdom, der skyldes infektion med larver fra en kort, treleddet bændelorm, Echinococcus granulosus, som normalt findes i tarmen hos kødædere (hund, kat eller ulv) mange steder i verden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ekinokok kommer af græsk echinos 'søpindsvin' og latin coccus 'bær'.
Også kendt som

ekinokokkose, hydatidose

Bændelormens æg optages fra jorden af græsædere, især får og køer, samt undertiden af mennesker. I tarmen udklækkes larverne, der vandrer til organer, især lever, lunge eller hjerne, hvor der dannes de såkaldte hydatidecyster, som er op til 20 cm store væskeblærer. Disse blærer kan give symptomer med tryk på omgivelserne på samme måde som svulstsygdomme, fx epilepsi, hvis cysten sidder i hjernen. Brister en cyste, kan der optræde overfølsomhedsreaktioner med kredsløbschok, og det udtømte indhold kan danne nye cyster andre steder i kroppen.

Sygdommen er især udbredt i ulande med stort fårehold. I Danmark er der (2015) ikke set sygdomstilfælde, hvor smitten er erhvervet i Danmark; her forekommer sygdommen mest hos indvandrere fra Balkan og Mellemøsten. Enkelte steder i verden forekommer Echinococcus multilocularis, især hos ræve. Larver herfra danner større og mere udbredte hydatidecyster. Sygdommen diagnosticeres ved ultralyd- eller røntgenundersøgelse og undersøgelse for antistoffer i blodet.

Behandlingen består oftest af en kombination af behandling med lægemidlet albendazol, der hæmmer ormenes optagelse af glukose, og kirurgisk fjernelse af cysten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig