Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

denguefeber

Oprindelig forfatter Bygb Seneste forfatter HaAn

/@api/deki/files/6593/=ud_a_199492.mp3?revision=1

denguefeber, akut tropisk virusinfektion, der især forekommer i ækvatorialområder i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Østen og på Stillehavsøer. Smitte er påvist enkelte steder i Europa, bl.a. i Kroatien. Denguefeber overføres fra menneske til menneske af myggen Aëdes aegypti. Efter en inkubationstid på 3-15 dage optræder der influenzalignende symptomer med mæslingelignende udslæt og stærke smerter i arme og ben. Se også virus.

Sygdommen kaldes denguefeber efter amerikansk-spansk dengue 'denguefeber', formentlig af afrikansk oprindelse; undertiden identificeret med spansk dengue 'skabagtig opførsel'.

I alvorligere tilfælde kan der optræde livstruende indre blødninger med kredsløbschok.

Denguefeber er i stærk stigning; det anslås, at der i 2013 var 390 mio. tilfælde af sygdommen og flere end 20.000 dødsfald. En vaccine forsøges udviklet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Chr. Bygbjerg: denguefeber i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63157