aids (Jura)

Aids (Jura), De fleste lande har brugt deres retssystem i kampen mod aids. Traditionelt har man i juraen opdelt sygdomme i epidemiske sygdomme, kønssygdomme og andre sygdomme. Eftersom smittevejene for aids svarer til visse af de klassiske kønssygdommes, har nogle lande i lovgivningen sidestillet aids med kønssygdomme.

I Danmark opgav man i 1988 hele tankegangen bag den dagældende lov om kønssygdomme, som blev ophævet. Det blev forudsat, at grove tilfælde af smittespredning kunne rammes af Straffelovens almindelige regler om forbrydelser mod liv og legeme. I 1994 frifandt Højesteret imidlertid for hensynsløs fareforvoldelse i en sag om en person, som med viden om, at han var hiv-positiv, havde ubeskyttet samleje med et større antal kvinder. Højesteret lagde vægt på, at Folketinget havde villet undgå at "kriminalisere" aids og fandt i øvrigt lovforarbejderne uklare. Retten mente derfor ikke, at der var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at straffe efter den dagældende bestemmelse i Straffeloven § 252. Senere samme år vedtog Folketinget en tilføjelse til samme bestemmelse for at gøre det strafbart at udsætte andre for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom. Den nye regel forudsatte, at sygdommen ville medføre den smittedes død inden for 10-15 år. Som følge af nye behandlingsmetoder opfylder hiv-smitte ikke længere dette krav, så i 2001 blev loven igen ændret. Det er strafbart at udsætte andre for hiv-smitte ved samleje uden brug af kondom, medmindre den raske part ved, at den anden er hiv-positiv. Hvis den hiv-positive direkte tilstræber at smitte en anden, kan der efter omstændighederne straffes for drab eller forsøg på drab.

Læs mere om aids.