Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Q-feber

Oprindelig forfatter Skinh Seneste forfatter Redaktionen

Q-feber, infektionssygdom, der er forårsaget af en lille bakterie, Coxiella burnetii, som tilhører rickettsiafamilien. Infektionen findes hos forskellige husdyr, fx køer og får; den kan spredes ved kontakt eller gennem mælk. Den er ikke almindelig i Nordeuropa;

1. led i ordet Q-feber er en forkortelse af engelsk query 'spørgsmål', pga. uafklaret årsag ved sygdommens opdagelse i Australien i 1933

Sygdommen viser sig ved høj feber, evt. meningitis eller lungebetændelse. Den kan behandles med forskellige antibiotika, fx tetracyklin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Skinhøj: Q-feber i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147676