Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Campylobacter

Oprindelig forfatter Høiby Seneste forfatter Redaktionen

Bakterien Campylobacter jejuni kan forårsage fødevareforgiftning, især hos børn og unge. Det er spiralformede bakterier (spiriller). Forstørrelse ca. 2400×.

Bakterien Campylobacter jejuni kan forårsage fødevareforgiftning, især hos børn og unge. Det er spiralformede bakterier (spiriller). Forstørrelse ca. 2400×.

Campylobacter, slægt af spiralformede, bevægelige bakterier, som findes i tarmen hos dyr, bl.a. fjerkræ (C. jejuni) og svin (C. coli). Ved slagtningen forurenes kødet, hvorefter bakterierne kan inficere mennesker via maden og forårsage ret ufarlig diarré. Den er hyppigt forekommende i Danmark.

Campylobacter-infektionerer hyppigt forekommende i Danmark og den mest almindelige årsag til bakterielle tarminfektioner. Ved gennemstegning af kød dør bakterierne.

Ordet Campylobacter kommer af gr. kampylos 'krum' og bacterion 'lille stav'.

En af slægtens arter (C. fetus) kan forårsage sterilitet, sjældnere kastning (abort) hos kvæg og får.

Annonce

Se også bakterier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høiby: Campylobacter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53891