psykoneuroimmunologi

Psykoneuroimmunologi, tværfagligt forskningsområde, der angår psykiske tilstandes påvirkning af immunsystemet (se immunologi (immunsystemet)) via centralnervesystemet. Psykoneuroimmunologisk forskning har påvist tilstedeværelse af strukturelle, hormonale og funktionelle forbindelser mellem centralnervesystemet, de hormondannende organer og immunsystemet.

Visse nerver har kontakt med immunsystemets organer, herunder brissel, milt og lymfeknuder, hvis funktion herved kan påvirkes. Immunsystemets celler har desuden receptorer på deres overflade, der kan binde hormoner, fx hypofysens hormoner, stresshormonerne kortisol og adrenalin, samt flere neuropeptider, endorfiner og bioaktive aminer, der dannes i nervesystemet og frisættes i synapser og nerveender. Disse signalstoffer kan fx i forbindelse med infektioner ændre immunsystemets funktion. Læsioner i centralnervesystemet kan også påvirke immunsystemet; fx vil der efter hjerneoperationer ofte være nedsat modstandskraft mod infektioner. I dyreforsøg er det omvendt vist, at visse operative indgreb på hjernen stimulerer immunsystemet. I immunsystemet dannes der ved infektioner cytokiner, der bindes til og påvirker hjernecentre, som regulerer legemstemperatur, appetit og søvnbehov. Således medfører infektionssygdomme feber, appetitløshed og et øget søvnbehov. Mange immunologiske reaktioner kan ses som resultat af betingning. Hos dyr, der udsættes for lugt- eller smagspåvirkninger samtidig med behandling med immunhæmmende lægemidler, vil lugt- eller smagsstoffet efterhånden i sig selv være nok til at fremkalde immunologisk hæmning. Stress og dårlige psykosociale forhold kan hæmme immunsystemets funktion. Mennesker, der på forhånd af psykologer var rubriceret som kronisk stressede, har vist sig dårligere end ikke-stressede personer til at bekæmpe en eksperimentelt overført forkølelsessygdom.

Visse personlighedstræk og psykiske lidelser kan påvirke immunsystemets funktion. Klarest dokumenteret er det, at personer med alvorlig og langvarig depression kan have et dårligt fungerende immunsystem. Det antages også, at den effekt, der ses ved mange former for alternativ medicin og efter behandling med placebolægemidler (se placeboeffekt), skal forstås ud fra en psykoneuroimmunologisk forklaringsmodel.

Psykoneuroimmunologi blev udviklet i USA i 1980'erne. Fra 1987 udgives et videnskabeligt tidsskrift, Brain, Behavior and Immunity, hvori forskningsresultater publiceres. Den første internationale kongres blev afholdt i 1990, og i 1993 grundlagdes PsychoNeuroImmunology Research Society, som har medlemmer over hele verden.