Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

monoklonalt antistof

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Monoklonalt antistof kan fremstilles i laboratoriet vha. hybridomceller. En mus immuniseres ved indsprøjtning af et udvalgt antigen, hvorved musen danner specifikke antistoffer mod antigenet. De antistofproducerende lymfocytter (her symboliseret med rødt) i musens milt isoleres og blandes med fremdyrkede kræftceller, symboliseret med blåt (myelomceller), der har evigt liv ved tilstrækkelig næringstilførsel. Ved tilsætning af polyethylenglykol kan nogle af de to typer celler bringes til sammensmeltning (fusion), hvorved der dannes hybridomceller med dobbelt kromosombesætning, symboliseret med rødt/blåt. Ved at ændre på næringsmediet opnås, at kun hybridomcellerne deler sig, mens de andre celletyper dør ud. Ved testning med det udvalgte antigen udvælges de hybridomceller, der producerer det ønskede antistof, hvorefter de som en stamme (klon) af identiske celler kan fortsætte med at dele sig og producere identiske monoklonale antistoffer, så længe det ønskes.

Monoklonalt antistof kan fremstilles i laboratoriet vha. hybridomceller. En mus immuniseres ved indsprøjtning af et udvalgt antigen, hvorved musen danner specifikke antistoffer mod antigenet. De antistofproducerende lymfocytter (her symboliseret med rødt) i musens milt isoleres og blandes med fremdyrkede kræftceller, symboliseret med blåt (myelomceller), der har evigt liv ved tilstrækkelig næringstilførsel. Ved tilsætning af polyethylenglykol kan nogle af de to typer celler bringes til sammensmeltning (fusion), hvorved der dannes hybridomceller med dobbelt kromosombesætning, symboliseret med rødt/blåt. Ved at ændre på næringsmediet opnås, at kun hybridomcellerne deler sig, mens de andre celletyper dør ud. Ved testning med det udvalgte antigen udvælges de hybridomceller, der producerer det ønskede antistof, hvorefter de som en stamme (klon) af identiske celler kan fortsætte med at dele sig og producere identiske monoklonale antistoffer, så længe det ønskes.

monoklonalt antistof, antistof, der kan fremstilles kunstigt i et hybridom, som er dannet ved sammensmeltning (fusion) af en enkelt B-lymfocyt med en myelomcelle, der er en særlig type kræftcelle. Hybridomet kan opformeres til det ønskede antal celler med samme arveanlæg, en klon.

Teknikken blev udviklet 1974-76 af G. Köhler og C. Milstein; det indbragte dem nobelprisen, som de delte med N. Jerne i 1984. Dette teknologiske gennembrud inden for immunologi skabte mulighed for at fremstille helt rene og specifikke antistoffer, der muliggør avanceret immunologisk diagnostik (se histokemi) og behandling.

Ordet monoklonal kommer af mono- og klon.

Man har siden kunnet fremstille monoklonale antistoffer i stor målestok ved gensplejsning af antistofgener (se bioteknologi). Se også antistoffer og immunologi (immunologiske teknikker).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: monoklonalt antistof i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127121