Sømandshud, gråbrun, ru og furet hud med synlige, tynde blodkar i ansigt, nakke, på håndrygge og arme fremkaldt ved intensiv udsættelse for Solens ultraviolette stråler gennem mange år (se rynker). Udendørs arbejdende, fx fiskere og landmænd, er særlig udsatte. Lyspåvirkningen øger desuden risikoen for udvikling af hudkræft (se hudsvulster).