Sklerodermi, (af gr. skleros 'hård' og afledn. af derma 'hud'), sjældent forekommende bindevævssygdom, der viser sig ved langsom udvikling af aragtig, hård, glat, blank og gullig hud på større eller mindre hudområder. Forandringerne kan alene findes i huden som lokaliseret sklerodermi (sclerodermia localisata, morphea) eller kan som generaliseret sklerodermi (sclerodermia generalisata, systemisk sklerose) medinddrage indre organer. Lokaliseret sklerodermi udvikles på et begrænset område som en eller få runde pletter eller striber af hård, gullig hud; randzonen kan være violet i aktive faser. Generaliseret sklerodermi, der overvejende ses hos kvinder, omfatter oftest fingre, hænder, underarme og ansigt. Optræden af hvide fingre (Raynauds syndrom) forudgår ofte en langsom udvikling af hård, glat og stram hud på hænder og fingre, der kan blive stive med ømme småsår på spidserne (sklerodaktyli). I ansigtet udvikles stramning og furing omkring munden, smalle læber og afsvækket mimik. Stivhed af væggen i den nederste del af spiserøret medfører synkebesvær, og stivhed i lungevævet kan påvirke åndedrættet. Hudforandringerne kan i sjældne tilfælde brede sig til store områder; tarm, hjerte og nyrer kan være medinddraget. Årsagen er ukendt, men hårdhed (fibrose) skyldes overproduktion af kollagen. Ændringer i immunsystemet synes at spille ind (se autoimmunitet). Lokaliseret sklerodermi aftager ofte med tiden og kan forsvinde helt. Fibrosen ved generaliseret sklerodermi er vanskelig at bekæmpe, men ledsagesymptomerne kan afhjælpes med lægemidler.