Keratose, (2. led -ose), afgrænset, flad hudforandring med stærk forøgelse af overhudens yderste lag, hornlaget. En keratose er som regel ca. 1 cm i diameter og er hvid og skællende eller glat og gullig. Betegnelsen anvendes fx om keratoser i solskadet hud (aktinisk keratose), se hudsvulster.