Granuloma inguinale, (2. led neutr. af lat. inguinalis 'hørende til underlivet, kønsdelene', af inguen 'underliv, kønsdel'), Donovanosis, kønssygdom, der viser sig som små, ikke ømme knuder, der hurtigt bliver til sår på kønsdelene og evt. i lysken, fremkaldt af bakterien Calymmatobacterium granulomatis. Sygdommen findes især i tropiske egne og er meget sjælden her i landet; den behandles med antibiotika.