• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hudsvulster

Oprindelig forfatter FBr Seneste forfatter Redaktionen

hudsvulster, hudtumorer, afgrænsede knuder i huden fremkaldt ved lokaliseret vækst af hudens væv. Hudsvulster er oftest godartede (benigne), men kan være ondartede (maligne) i form af hudkræft. Huden er det organ, som er sæde for de flest beskrevne, forskellige svulstformer, formentlig fordi huden umiddelbart kan ses; nogle svulsttyper forekommer hos næsten alle, andre er meget sjældne.

Godartede hudsvulster

Det brune modermærke, der fremkommer i løbet af barndommen eller ungdommen, er den hyppigst forekommende hudsvulst før 50-årsalderen og findes hos næsten alle i vekslende antal.

Gammelmandsvorter (verrucae seborrhoicae) er godartede svulster, der forekommer hyppigt hos ældre; de er flade eller let kuplede, fløjlsagtige og gråbrune, og der er ofte adskillige på kroppen eller i ansigtet.

Dermatofibromet er en almindelig, godartet, 0,5-1 cm stor, fast svulst, der er beliggende i læderhudens bindevæv, hyppigst på benene.

Røde modermærker (hæmangiomer) forekommer hos ca. 2 % af alle børn; de kan være medfødte og vise sig som en flad, mørkerød plet (naevus flammeus, portvinsplet) eller vokse frem inden for de første levemåneder som en fremhvælvet, højrød, blød svulst (jordbærnævus). Naevus flammeus er blivende, men kan i mange tilfælde afbleges ved laserbehandling; jordbærnævus svinder helt eller delvis af sig selv, hos 3/4 før skolealderen.

Det senile angiom (kirsebærangiom) er en almindelig, godartet, få mm stor, rød karsvulst, som opstår i 40-50-årsalderen; der er ofte flere på kroppen.

Aktinisk keratose viser sig som et lille fastsiddende skæl med rød randzone pga. en forstyrret cellevækst i overhuden fremkaldt af mangeårig solpåvirkning.

Hudkræft

Modermærkekræft (se melanom) kan udvikles i et brunt modermærke, men risikoen herfor er ringe; stigningen i forekomsten af denne kræftform er dog foruroligende. I overhuden forekommer desuden to andre former for hudkræft, carcinoma basocellulare og carcinoma spinocellulare.

Det basocellulære karcinom er den almindeligst forekommende form for hudkræft. Det forekommer næsten udelukkende hos ældre, især på de lysudsatte steder i ansigtet. Det vokser langsomt og kan ubehandlet blive en flere cm stor, gulligrød, blank, undertiden sårdannende svulst, der opstår ved vækst af celler i overhudens nederste lag, som ved deres indvækst i det omliggende væv destruerer dette. Der ses yderst sjældent spredning (metastaser) ved denne svulstform.

Det spinocellulære karcinom, som kan forekomme overalt på kroppen, viser sig som en vedvarende sårdannelse, der ofte udgår fra en aktinisk keratose. Ved denne svulstform er der risiko for metastaser. Diagnosen fastslås ved vævsundersøgelse af en biopsi fra disse svulstformer. Behandlingen foregår ved et kirurgisk indgreb, hvis omfang afhænger af svulstens type, lokalisation og udbredelse.

Den meget sjældne form for lymfekræft, mycosis fungoides, viser sig som store, røde plamager og senere svulstdannelse i huden. Den skyldes ansamling af T-lymfocytter i huden og er en form for lymfom.

Se også kræft.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Brandrup: hudsvulster i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93572



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. hudsvulster Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik