En rugemor er en kvinde, der påtager sig at være gravid med og føde et barn for en anden intenderet forælder, eksempelvis barnets genetiske far eller et forældrepar.

Faktaboks

Også kendt som

surrogatmor

Dansk ret begrænser på forskellig vis, at de intenderede forældre retligt bliver barnets forældre. Ifølge lov om assisteret reproduktion er det forbudt at tilbyde fertilitetsbehandling, når der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne.

I adoptionsloven er der et absolut forbud mod adoption, hvis der er tale om kommercielt surrogati, modsat altruistisk surrogati, og det er strafbart at formidle surrogatmoderskab. Ifølge forældreansvarsloven kan forældremyndigheden ikke overføres til den intenderede forælder, hvis der er tale om kommercielt surrogati. Højesteret har i en dom fra d. 16. november 2020 udtalt, at det absolutte forbud i adoptionsloven er i strid med barnets ret til privatliv, som bestemt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin første rådgivende udtalelse fra d. 10. april 2019 udtalt, at det ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag skal være muligt også at anerkende den intenderede mors forældreskab. Udtalelsen kom i forlængelse af domstolens dom i sagen Mennesson versus France afsagt d. 26. juni 2014. I den pågældende sag var barnets far også genetisk far til barnet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig