Graviditet. Livmoderens vækst og lejring under graviditeten. Ugetallet regnes fra sidste menstruations første dag. I graviditetens sidste uger synker livmoderen lidt nedad og udad, samtidig med at fosteret trænger længere ned i kvindens bækken.

.
.

Graviditet, svangerskab, den tilstand hos en kvinde, der begynder med befrugtning (konception) af et æg med en sædcelle (se fosterudvikling) og afsluttes med en fødsel eller i nogle tilfælde abort. Graviditet hos en pattedyrhun betegnes drægtighed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet graviditet kommer af latin graviditas, af gravidus 'svanger', af gravis 'tung'.

Graviditetsvarighed

En normal graviditets varighed er 38 uger (266 dage) regnet fra befrugtningen eller 40 uger (280 dage) regnet fra sidste menstruations første dag. Der er lægelig tradition for at angive graviditetslængden i uger efter den sidstnævnte dato, uanset at befrugtningen først er sket ca. to uger senere, fordi befrugtningstidspunktet som regel kun kan anslås. Hvis datoen er korrekt oplyst, vil der være 90% sandsynlighed for, at barnet fødes fra to uger før til to uger efter det beregnede tidspunkt (terminen). Terminsdatoen kan beregnes med Naegeles metode, idet der lægges et år og syv dage til datoen for sidste menstruations første dag, og derefter fratrækkes tre måneder. Desuden kan man ved en ultralydundersøgelse (scanning) måle fosterets længde eller hoveddiameter. Ud fra kendte forhold mellem disse tal og graviditetslængden kan terminsdatoen beregnes med noget større sikkerhed (en uge).

Graviditetens fysiologi

Befrugtningen foregår som regel i æggelederen tæt ved æggestokken ved sammensmeltningen af en æg- og en sædcelle. Ca. to uger herefter er der under passagen af æggelederen dannet et fosteranlæg (embryon), som ved implantationen sætter sig fast indvendig i livmoderen, hvor der udvikler sig en moderkage (placenta). Heri dannes et moderkagehormon (humant choriongonadotropin, HCG), som bl.a. regulerer dannelsen af andre hormoner (østrogen og progesteron) af betydning for graviditetens udvikling. Denne hormonproduktion hæmmer modning af æg og ægløsningen under graviditeten, og derfor kommer der heller ikke menstruation.

Allerede fra omkring tidspunktet for den udeblevne menstruation kan kvinden selv bruge enkle undersøgelsessæt (graviditetsprøver), der kan påvise HCG i urin fra ca. to uger efter befrugtningen. Ved ultralydundersøgelse kan en graviditet påvises fra ca. 5.-6. uge ved tilstedeværelsen af fosterhinder omkring et lille væskefyldt hulrum (hindesækken). Ved en almindelig gynækologisk undersøgelse kan livmoderens forstørrelse konstateres fra omkring 8. uge.

Graviditetssymptomer

Moderkage. Menneskets moderkage er lokaliseret opadtil i for- eller bagvæggen af livmoderen på det sted, hvor ægget implanteredes. I sjældne tilfælde kan moderkagen dække udgangen til livmoderhalsen (placenta praevia), således at et område af moderkagen iturives, når livmoderhalsen åbner sig ved fødslen med risiko for livstruende blødning for både mor og barn. Ved fødslen skilles moderkagen fra livmoderen ved spaltning af livmoderens yderste slimlag (decidua) ledsaget af blødning. Undertiden indtræder for tidlig placentaløsning (ablatio placentae), hvor der opstår et blodfyldt spalterum under moderkagen, hvorved blodcirkulation i de overliggende cotyledoner ophører. Fosteret kan dø pga. mangel på ilt og næring eller blive lille af vækst.

.

Nogenlunde samtidig med dannelsen af moderkagen begynder de tidlige graviditetssymptomer: kvalme, evt. med opkastning, brystspænding, hyppig vandladning og stemningssvingninger; deres nøjagtige fysiologiske baggrund er ukendt, og de vil oftest klinge af omkring udløbet af tredje graviditetsmåned. I sjældne tilfælde kan opkastninger være så voldsomme (hyperemesis), at de medfører så alvorlige forstyrrelser i salt- og væskebalancen, at indlæggelse på sygehus bliver nødvendig. Hos nogle kvinder kan der optræde ændrede smagsvaner, i udtalte tilfælde i form af pica, hvorved forstås trang til at fortære fx jord, kalk eller andre usædvanlige stoffer, oftest i forbindelse med blodmangel. Senere i graviditeten kan der optræde forandringer i huden i form af brunlige pletter eller graviditetsstriber (striae) på brysterne, mavehuden eller lårene. Striberne kan efterlade sig ar.

Graviditetsgener

Den tidlige graviditetskvalme kan senere i graviditeten afløses af halsbrand pga. tilbageløb af mavesyren til spiserøret, navnlig i liggende stilling. Hvis hovedgærdet løftes, kan symptomet mindskes. Mange gravide lider af forstoppelse, der skyldes hormonalt betinget afslappelse af tarmens muskulatur. Almindelige afførende håndkøbslægemidler kan anvendes. Forstoppelse kan navnlig sent i graviditeten medvirke til fremkomst af hæmorider, der kan behandles med stikpiller eller salver og som regel hurtigt forsvinder efter fødslen. Bl.a. pga. de ændrede trykforhold kan mange gravide få åreknuder på benene. Øvelser, der styrker blodomløbet, og støttestrømper kan afhjælpe generne.

Graviditetskomplikationer

Blødning via skeden kan tidligt i graviditeten være tegn på truende abort eller graviditet uden for livmoderen (ekstrauterin graviditet); blødningen kan dog også være ganske harmløs, navnlig hvis den indtræder omkring tidspunktet for den første udeblevne menstruation. Blødning sent i graviditeten kan være tegn på forliggende moderkage (placenta prævia) eller for tidlig løsning af moderkagen, se fødsel.

Blærebetændelse med hyppig, smertefuld vandladning forekommer lidt oftere under en graviditet. Da længerevarende urinvejsinfektion kan medføre risiko for fosteret, bør urinen kontrolleres nøje. Udflåd og kløe ved skedeåbningen kan være tegn på svampeinfektion i skeden, hvilket også forekommer oftere under graviditet.

Blodmangel (anæmi) kan let optræde pga. tømning af den gravides jerndepoter i slutningen af graviditeten. En tilsyneladende anæmi kan skyldes, at den cirkulerende blodmængde fortyndes ved tilbageholdelse af væske pga. hormonændringerne.

I slutningen af graviditeten kan væskeansamling (ødem), udskillelse af protein i urinen og blodtryksforhøjelse være tegn på begyndende eller egentlig svangerskabsforgiftning. På dette tidspunkt kan der også optræde bækkenløsning.

Hæmning af fosterets vækst kan foruden fostersygdomme og moderkagesygdomme skyldes forudbestående sygdomme hos moderen, fx hjertesygdomme, blodtryksforhøjelse, skjoldbruskkirtelsygdomme og autoimmunsygdomme. For flere af disse gælder, at graviditeten kan forværre sygdommen.

Fosterets tilstand vil som regel afspejles af fosterbevægelserne, som en førstegangsfødende normalt erkender fra omkring 20. uge, en flergangsfødende fra omkring 18. uge. Regelmæssige fosterbevægelser tyder på, at fosteret har det godt. Hvis de bliver meget sjældne, svage eller helt forsvinder, kan det tyde på iltmangel hos fosteret. Fosterdød under graviditeten er sjælden og kan skyldes, at fosteret er misdannet eller sygt. I sjældne tilfælde findes ingen forklaring. Graviditetskomplikationer kan medføre ret til udvidet barselsorlov med dagpenge inden den lovfæstede 4-ugersperiode før fødslen.

Graviditetsundersøgelser

De forebyggende undersøgelser under graviditet blev introduceret i Danmark under 2. Verdenskrig pga. en øget forekomst af medfødt syfilis, hvorfor grundstammen i undersøgelserne var en blodprøve, der blev taget til undersøgelse for syfilis (Wassermanns reaktion, WR). Efterhånden er undersøgelserne blevet udbygget og omfatter tre undersøgelser hos egen læge og fem til syv hos jordemoderen. Ved den første undersøgelse hos lægen, straks efter at graviditeten er konstateret, tages blodprøver, der undersøges for syfilis, hiv, rhesusblodtype og blodprocent. Ved denne og de følgende undersøgelser undersøges desuden blodtryk og vægt, og urinen testes for indhold af protein, sukker og bakterier.

Den normale vægtøgning under graviditeten varierer meget. Ved en vægtøgning over 15 kg kan der dog være risiko for komplikationer. Ved alle konsultationer bedømmes livmoderens og fosterets størrelse for at kontrollere fosterets vækst. Dette kan bl.a. foregå ved at måle afstanden fra skambenet til livmoderens øverste punkt (symfyse-fundus-målet). Ved de senere undersøgelser kontrolleres fosterets hjertelyd med et træstetoskop eller med et elektronisk ultralydudstyr. I slutningen af graviditeten undersøges det, om fosteret har stillet sig i hovedstilling med hovedet ned mod kvindens bækken.

Rådgivning

Barnets far kan være med ved alle undersøgelserne, der også omfatter samtaler om levevis og kost, som bør være varieret og alsidig, se nedenfor. Almindelig motion kan medvirke til at holde den gravide i form, og de fleste gravide kan fortsætte med deres sædvanlige arbejde. Tungt legemligt arbejde eller stress og jag i dagligdagen kan dog forøge risikoen for for tidlig fødsel og væksthæmning. En række stoffer bør undgås, fx opløsningsmidler, kræftmedicin og anæstesiluftarter; ligeledes arbejdssituationer som svejsning og forarbejdningsprocesser, der inddrager plast, gummi, læder mfl. Selvom kun få lægemidler kan skade fosteret, tilrådes kun indtagelse af absolut nødvendig medicin. Alkoholindtagelse kan medføre risiko for fosteret, se føtalt alkoholsyndrom. Rygning medfører, at der trænger kulilte og nikotin gennem moderkagen over i fosteret og medfører væksthæmning og forøget risiko for fosterdød. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alkohol og rygning undgås under graviditeten.

Hvis kvinden er over 34 år, eller hvis der forekommer genetisk sygdom i familien, kan risikoen for, at fosteret lider af en sådan sygdom, være forøget. I disse tilfælde tilbydes genetisk rådgivning og supplerende undersøgelser, se genetiske sygdomme (prænatal diagnostik).

Allerede tidligt i graviditeten kan det kommende fødested drøftes med lægen. Der er mulighed for at føde på en gynækologisk-obstetrisk specialafdeling, hvis graviditet eller fødsel forudses at frembyde komplikationer. Normale fødsler kan foregå på et almindeligt sygehus eller hjemme, evt. kan fødslen foregå ambulant, så den fødende tager hjem nogle timer efter fødslen.

Når et barn ventes, må forældrene forberede sig på opgaven. Forberedelsen kan foregå ved, at forældrene deltager i et fødselsforberedende kursus, hvor man sammen med andre vordende forældre kan få udbygget sin viden om graviditet, fødsel, barselsperiode og omsorgen for det nyfødte barn. Der tilbydes gratis kurser på fødestederne ledet af jordemødre og andre kurser på aftenskoler eller i privat regi ledet af fysioterapeuter eller afspændingspædagoger.

Læs mere om graviditet i underemnerne herunder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig