barnløshed (etiske aspekter)

Barnløshed (etiske aspekter), Afgørelsen af, om barnløshed skal opfattes som en sygdom eller som en tilstand, der falder uden for sygdomsbegrebet, udgør et væsentligt etisk spørgsmål. Opfattes barnløshed som en ikke-medicinsk funktionsforstyrrelse, der ikke truer liv eller helbred, vil de ca. 15% af samlevende par, som de ufrivilligt barnløse udgør, blive henvist til ofte kostbare behandlingsforsøg i privat regi.

Placeringen er særlig vigtig i et offentligt sundhedsvæsen som det danske, hvor behandling af barnløshed, opfattet som sygdom, efter et retfærdighedsprincip påhviler det offentlige. WHO har siden 2009 kategoriseret ufrivillig barnløshed som en sygdom.

Adoption som løsning på barnløshed medfører vigtige etiske dilemmaer: Skal barnet have ret til at kende sine biologiske forældre, og skal det bortadopterende par have ret til at følge barnets udvikling? Her er den overvejende holdning i Danmark, at gensidig anonymitet og adskillelse er at foretrække, i hvert fald hvis indenlandsk adoption skal forblive en realistisk mulighed.

De nyere tekniske forplantningsteknikker, sæddonation, ægdonation, reagensglasbefrugtning, rugemoderskab, fosterreduktion, forskning på kønsceller og befrugtede æg etc., har synliggjort og accentueret de etiske perspektiver. Valg af sæddonorer, sikkerhed mod smitte, anonymitet, handel med sæd og æg, agenturprovision, betaling for "livmoderleje" og abortbegrebet i lys af utilsigtede flerfoldsvangerskaber er blot nogle af de spørgsmål, der optager offentligheden, læger, filosoffer, teologer, jurister og politikere. Debatten og de politiske beslutninger om kontrol på områderne inddrager i sjælden grad både resursespørgsmål, etik og religion, foruden at de afdækker store forskelle i befolkningens opfattelse, således at Folketingets beslutninger i ringe grad kan baseres på sædvanlige politiske præmisser.

Læs mere om barnløshed.