Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sædundersøgelse

Oprindelige forfattere NESka og TGre Seneste forfatter Redaktionen

sædundersøgelse, spermaanalyse, undersøgelse af mænds sæd; foretages bl.a. i forbindelse med udredning af årsager til barnløshed. Afgivelse af prøven foregår ved onani eller afbrudt samleje. Kondom anvendes ikke, idet kondomer oftest indeholder sæddræbende midler. Da antallet af sædceller (spermatozoer) i en prøve afhænger af tidsrummet siden forrige sædudtømmelse, anbefales det, at sædprøven produceres ca. 2-5 dage efter forrige sædudtømmelse. En prøves kvalitet vurderes ud fra antallet af sædceller, deres bevægemønster og udseende samt prøvens størrelse.

Normal sæd

Ifølge WHOs retningslinjer består en normal sædprøve af mere end 2 ml væske, som indeholder mindst 20 mio. sædceller pr. ml. Endvidere angives det, at en normal prøve indeholder mindst 60% bevægelige sædceller, og mindst 40% af disse skal have normal form. Disse kriterier for normal sædkvalitet bør dog tages med forbehold, idet man ofte finder dårligere sædkvalitet hos mænd, som ikke har problemer med at avle børn, og hyppigt ses nedsat frugtbarhed hos mænd, som har bedre sædkvalitet, end kriterierne angiver som mindste grænseværdier. Hertil kommer, at der kan være stor tidsmæssig variation i sædkvaliteten hos den samme person. Derfor anbefales det ofte, at der afleveres to eller flere prøver, inden der drages en konklusion om en mands sædkvalitet. Da sædcelletallet varierer med årstiden, idet det er lavest om sommeren og i det tidlige efterår, må der også tages hensyn hertil.

Teknik

Sæden undersøges ved særlige former for mikroskopi. Sædcellernes kvalitet kan desuden afprøves ved særlige analyser, fx en såkaldt swim-up-undersøgelse, hvorunder man afprøver sædcellernes evne til at bevæge sig og fungere i særlige væsker. Ved disse prøver er sædceller med normalt bevægemønster og normal form de øvrige sædceller overlegne. Prøverne kan være afgørende for, om man påbegynder behandlingsforsøg med kunstig befrugtning med anvendelse af mandens sæd.

Annonce

Nedsat sædkvalitet

Hovedparten af sædvæsken stammer fra prostata og sædblærer, og den mindste del fra testikler og bitestikler, hvorfra sædcellerne føres ud ved sædudtømmelse (ejakulation). Sædvæske kan i sjældne tilfælde indeholde sædcelleantistoffer, uden at årsagen er kendt. Da den kemiske sammensætning af væske fra hhv. testikler, bitestikler, prostata og sædblærer er meget forskellig, kan det komme på tale at lave særlige kemiske analyser af sæden hos patienter, hvor blokering i udførselskanalerne fra disse organer mistænkes. En sådan analyse er fx bestemmelse af fruktose (frugtsukker), som dannes i sædblærerne. Mangel på fruktose kan således tyde på en blokering i kanalsystemet omkring sædblæren. I disse tilfælde er ikke blot mængden af sædvæske nedsat, men sædprøven er også uden indhold af sædceller pga. blokeringen i udførselsvejene. Da sædcelledannelsen fortsætter på trods af blokeringen i udførselsvejene, kan det være muligt at suge sædcellerne fra bitestiklerne ud hos disse patienter. De udsugede sædceller kan bruges til kunstig befrugtning.

Sædkvalitetens udvikling

Danske undersøgelser fra 1990'erne af sædkvaliteten hos unge mænd har vist, at en betydelig del ikke opfylder de mindstegrænser for sædkvalitet, som WHO angiver. Da flere internationale studier samtidig tyder på et generelt fald i sædkvalitet, undersøges det, om lave sædtal hos unge danske mænd skulle afspejle en generelt faldende sædkvalitet hos mænd over hele verden. Ved disse undersøgelser lægges der især vægt på sædcelletallet, idet der er en klar sammenhæng mellem sædcelletallet og de enkelte sædcellers evne til at trænge ind i ægget. Når sædcelletallet er meget lavt, fx mindre end 1 mio. pr. ml, er frugtbarheden således betydeligt nedsat. I sådanne tilfælde kan det dog alligevel være muligt at opnå graviditet ved kunstig befrugtning.

Årsagen til udviklingen af dårligere sædkvalitet er ikke kendt, men den øgede forekomst af kemiske stoffer med østrogenlignende virkning, xenoøstrogener, i miljøet er under mistanke. Se også mandesygdomme.

Husdyr

En stor del af den danske husdyrproduktion bygger på kunstig sædoverføring (inseminering); mange kalve og grise stammer fra befrugtning efter inseminering, og den ringe mængde, der er nødvendig pr. befrugtning, er velegnet til forsendelse og eksport. Ved en sædundersøgelse vurderes, om sæden er befrugtningsdygtig, samt hvor mange insemineringsdoser et ejakulat kan give ophav til. Sædundersøgelser har været udført rutinemæssigt på de større husdyr siden 1970'erne, og der er ikke konstateret forringelser af sædkvalitet og befrugtningsevne i denne periode.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Skakkebæk, Torben Greve: sædundersøgelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168653