Kunstig befrugtning, enhver form for befrugtning, der ikke sker ved samleje. Kunstig befrugtning har i mange år været anvendt i landbruget, hvor man har brugt sæd fra udvalgte handyr i kvægavl.
Ved behandling af barnløshed hos mennesker har man i mere end 50 år anvendt indsprøjtning af partnerens sæd (homolog insemination) eller af sæd fra en donor (heterolog insemination).
En anden form for kunstig befrugtning er IVF, in vitro fertilisation (in vitro 'i glas'), som blev indført i England i 1978 af biologen Robert G. Edwards og gynækologen Patrick Steptoe. IVF-behandlingen indledes som regel med en hormonbehandling, som medfører modning af flere æg. Med ultralydteknik kan æggene udtages gennem en kanyle, der indføres i æggestokken gennem skeden. Æg og sæd blandes i laboratoriet, således at der opstår befrugtning. Efter et par døgn, når de befrugtede æg har delt sig nogle gange og består af 2-8 celler, indføres et eller flere af æggene i livmoderen gennem livmoderkanalen vha. et tyndt rør. I mellem en tredjedel og en fjerdedel af tilfældene sætter et eller to æg sig fast i livmoderslimhinden og udvikler sig videre. Tidligere oplagde man mere end to æg i håb om, at mindst et ville sætte sig fast. Efterhånden som teknikken blev forbedret, medførte det ofte flerfoldsgraviditeter med risiko for komplikationer som for tidlig fødsel, så nu oplægges som regel kun et eller to befrugtede æg. IVF benyttedes i begyndelsen til behandling af kvinder med aflukkede æggestokke, men benyttes nu også ved uforklaret barnløshed og endometriose.
ICSI (intracytoplasmatisk sperminjektion; intra cytoplasmatisk 'i cellen') er en variant af IVF. Ved denne metode, som især benyttes i tilfælde, hvor manden har meget få sædceller, fanger man en enkelt sædcelle og indfører den i ægget, som derefter befrugtes.
Danmark er et af de lande i verden, hvor der i forhold til befolkningstallet foretages flest behandlinger med kunstig befrugtning. I 2005 blev der udført næsten 10.000 IVF-behandlinger, hvoraf 45% var ICSI. Året før blev der i Danmark født 64.675 børn; heraf var 2574 (4%) blevet til ved IVF eller ICSI. Tallene for børn født efter insemination er mere usikre, fordi kun inseminationer hos læger registreres, men et minimum er godt 1400 børn eller ca. 2,2%. Således er 6-7% af alle børn født i Danmark blevet til efter kunstig befrugtning. Flerfoldsgraviditeter (tvillinger og trillinger) er fortsat et problem. I 2005 var der i lidt over hver femte IVF-graviditet mere end ét barn. Med henblik på at nedbringe hyppigheden af flerfoldsgraviditet er man ved at indføre eSET (elektiv single embryo transfer), hvor man kun oplægger ét godt æg, specielt hos yngre kvinder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.