Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kunstig befrugtning

Oprindelig forfatter JFL Seneste forfatter MHansen

Kunstig befrugtning. Ægget fastholdes med en sugepipette, som ses til venstre. En meget tynd og spids pipette er stukket ind i ægget, og gennem den indsprøjtes sædcellen.

Kunstig befrugtning. Ægget fastholdes med en sugepipette, som ses til venstre. En meget tynd og spids pipette er stukket ind i ægget, og gennem den indsprøjtes sædcellen.

kunstig befrugtning, enhver form for befrugtning, der ikke sker ved samleje. Kunstig befrugtning har i mange år været anvendt i landbruget, hvor man har brugt sæd fra udvalgte handyr i kvægavl.

Ved behandling af barnløshed hos mennesker har man i mere end 50 år anvendt indsprøjtning af partnerens sæd (homolog insemination) eller af sæd fra en donor (heterolog insemination).

En anden form for kunstig befrugtning er IVF, in vitro fertilisation (in vitro 'i glas'), som blev indført i England i 1978 af biologen Robert G. Edwards og gynækologen Patrick Steptoe. IVF-behandlingen indledes som regel med en hormonbehandling, som medfører modning af flere æg. Med ultralydteknik kan æggene udtages gennem en kanyle, der indføres i æggestokken gennem skeden. Æg og sæd blandes i laboratoriet, således at der opstår befrugtning. Efter et par døgn, når de befrugtede æg har delt sig nogle gange og består af 2-8 celler, indføres et eller flere af æggene i livmoderen gennem livmoderkanalen vha. et tyndt rør. I mellem en tredjedel og en fjerdedel af tilfældene sætter et eller to æg sig fast i livmoderslimhinden og udvikler sig videre. Tidligere oplagde man mere end to æg i håb om, at mindst et ville sætte sig fast. Efterhånden som teknikken blev forbedret, medførte det ofte flerfoldsgraviditeter med risiko for komplikationer som for tidlig fødsel, så nu oplægges som regel kun et eller to befrugtede æg. IVF benyttedes i begyndelsen til behandling af kvinder med aflukkede æggestokke, men benyttes nu også ved uforklaret barnløshed og endometriose.

Annonce

ICSI (intracytoplasmatisk sperminjektion; intra cytoplasmatisk 'i cellen') er en variant af IVF. Ved denne metode, som især benyttes i tilfælde, hvor manden har meget få sædceller, fanger man en enkelt sædcelle og indfører den i ægget, som derefter befrugtes.

Danmark er et af de lande i verden, hvor der i forhold til befolkningstallet foretages flest behandlinger med kunstig befrugtning. I 2005 blev der udført næsten 10.000 IVF-behandlinger, hvoraf 45% var ICSI. Året før blev der i Danmark født 64.675 børn; heraf var 2574 (4%) blevet til ved IVF eller ICSI. Tallene for børn født efter insemination er mere usikre, fordi kun inseminationer hos læger registreres, men et minimum er godt 1400 børn eller ca. 2,2%. Således er 6-7% af alle børn født i Danmark blevet til efter kunstig befrugtning. Flerfoldsgraviditeter (tvillinger og trillinger) er fortsat et problem. I 2005 var der i lidt over hver femte IVF-graviditet mere end ét barn. Med henblik på at nedbringe hyppigheden af flerfoldsgraviditet er man ved at indføre eSET (elektiv single embryo transfer), hvor man kun oplægger ét godt æg, specielt hos yngre kvinder.

Lov om kunstig befrugtning

De metoder, som anvendes ved kunstig befrugtning, har været genstand for betydelig politisk interesse pga. etiske og samfundsmæssige problemstillinger, og der har været en udbredt frygt for, om de kunne blive anvendt på en uacceptabel måde. Derfor blev der i 1997 udarbejdet en Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling.

I loven fastlægges, at læger kun må anvende disse metoder til at udføre en befrugtning mellem et uændret (normalt) æg og en normal sædcelle. Ved befrugtningen skal enten ægget eller sædcellen stamme fra en af parret. Det er således ikke tilladt at oplægge et æg fra en ægdonor befrugtet med en sædcelle fra en sæddonor. Endvidere må kunstig befrugtning ikke ske i tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.

Efter loven fra 1997 skulle den behandlede kvinde enten være gift eller leve i et ægteskabslignende forhold. Dette betød bl.a., at læger ikke måtte foretage insemination (indsprøjtning af sæd i skeden) på enlige eller lesbiske kvinder. En sådan insemination kunne derimod udføres af jordemødre og sygeplejersker samt af personer helt uden sundhedsfaglig uddannelse. Denne bestemmelse er nu ændret, så fra 2007 må også læger behandle enlige eller lesbiske kvinder.

Loven forbød endvidere salg, donation og eksport af menneskelige æg. Derimod blev det tilladt at kvinder, som selv var i IVF-behandling, måtte donere ubefrugtede æg til barnløse kvinder, som ikke selv har æg. Ægdonationen skal foregå under gensidig anonymitet. Kravet om, at ægdonorer selv skal være i IVF-behandling, er ophævet fra 2007. Surrogatmoderskab blev forbudt, og af denne grund er donation af befrugtede æg heller ikke tilladt.

Æg udtaget ved IVF, og som ikke er blevet anvendt ved den aktuelle behandling, kan efter befrugtning nedfryses til eventuelle senere behandlinger. Der blev fastsat en grænse for opbevaring af nedfrosne befrugtede æg på to år. Denne grænse er fra midten af 2006 ændret til fem år.

Foranlediget bl.a. af et tilfælde, hvor man måtte fjerne et nyfødt barn, som var blevet til ved kunstig befrugtning, fordi parret var ude af stand til at tage vare på barnet, indførte man ved sidste ændring af loven, at hvis lægen er i tvivl om kvindens eller parrets evne til at drage fornøden omsorg for et barn, skal behandling med kunstig befrugtning afvises.

Nye metoder må ikke tages i brug, før sundhedsministeren har godkendt dem ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn.

Forsøg med menneskelige æg

Lov om kunstig befrugtning fastlægger desuden grænser for forsøg med befrugtede menneskeæg samt kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning. Forsøg må kun udføres med følgende formål: 1) at forbedre IVF-behandlingen; 2) at forbedre teknikker til genetisk undersøgelse af det befrugtede æg mhp. at fastslå, om der foreligger en alvorlig arvelig sygdom eller kromosomforandring; 3) at opnå ny viden, som vil kunne forbedre muligheden for behandling af sygdomme ved anvendelse af befrugtede æg og stamceller herfra.

Udtagning af æg til andre forskningsformål må ikke foretages. De menneskelige æg, som benyttes til forskning, stammer fra kvinder, som ved IVF-behandling under hormonbehandlingen har modnet og fået udtaget flere æg, end der var behov for at oplægge. I nogle tilfælde er de overskydende æg nedfrosset, men de kan doneres til forskning, når grænsen for nedfrysning overskrides. Befrugtede æg må kun holdes i live uden for livmoderen i 14 dage fra befrugtningen.

Loven indeholder direkte forbud mod forsøg, der har følgende formål: 1) at muliggøre fremstilling af arvemæssigt identiske menneskelige individer (menneskelige kloner) (se kloning); 2) at muliggøre fremstilling af menneskelige individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg eller dele af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen; 3) at muliggøre fremstilling af menneskelige individer, som er hybrider med en arvemasse, hvori der indgår bestanddele fra andre arter; og 4) at muliggøre udvikling af et menneskeligt individ i en artsfremmed livmoder.

Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling, udgivet december 2006

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Falck Larsen: kunstig befrugtning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112251