Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fødsel (samfundsmedicinske aspekter)

Oprindelige forfattere KSid og Wie Seneste forfatter Redaktionen

I Danmark fødes der 58.000 børn årlig, mødredødeligheden er cirka 5 pr. 100.000 fødsler og børnedødeligheden ved fødslen og i den første leveuge (perinatal mortalitet) godt 3 pr. 1000 fødsler. På verdensplan er der ca. 135 mio. fødsler årlig (2009), 85% finder sted i ulande. Ifølge WHO dør 1/2 mio. kvinder årlig pga. komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, oftest blødning eller infektion. Ca. 4 mio. børn dør ved fødslen og et tilsvarende antal i første leveuge. Langt de fleste af disse mødre- og børnedødsfald sker i ulandene og kan undgås, dels ved helbredsundersøgelser under graviditeten og faglig assistance under fødslen, dels (og navnlig) ved at forbedre de kår, kvinderne lever under.

En forbedring af mødrenes og børnenes helbredsforhold og overlevelse, sådan som samfundet udmønter den i en formuleret svangerskabshygiejne, er et relativt nyt fænomen og ses først og fremmest i ilandene. I Danmark kom den første lovgivning med Lov om svangerskabshygiejne i 1945. Med den fik den gravide ret til gratis, forebyggende helbredsundersøgelser hos læge og jordemoder. En revision af loven i 1972 gav også alle gravide ret til at føde gratis på klinik eller sygehus. Sundhedsstyrelsen bestemmer det faglige indhold af svangerskabshygiejnen i sine Retningslinjer (senest 1997). Kvinders forbedrede levevilkår og indførelsen af svangerskabshygiejnen er de væsentligste årsager til det store fald i mødre- og børnedødelighed.

Samtidig med denne udvikling er fødslerne blevet institutionaliserede. I slutningen af 1960'erne foregik ca. 1/3 af fødslerne i det offentlige sygehusvæsen, ca. 1/3 på fødeklinikker og ca. 1/3 hjemme. I slutningen af 1990'erne føder ca. 80% på specialafdelinger og under 1% hjemme. Hjemmefødsler er således blevet et særsyn, men er atter blevet genstand for interesse. En hjemmefødsel behøver ikke at være farlig, idet risikopatienter i tilslutning til svangreundersøgelserne tilrådes hospitalsfødsel. I 1990'erne stilles der store krav til fødslen; sikkerheden skal være høj for både moder og barn. Desuden stilles der store forventninger til selve oplevelsen af fødslen. Dette søges imødekommet ved individuel hensyntagen til det enkelte pars ønsker og behov, selv ved komplicerede fødsler.

Annonce

Fødsler var tidligere et rent kvindeanliggende. Fra 1970'erne blev faderens tilstedeværelse også ved komplicerede fødsler dog accepteret, ligesom fædrene i stigende omfang deltager i fødselsforberedelsen.

Læs mere om fødsel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Katrine Sidenius, Wie: fødsel (samfundsmedicinske aspekter) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81377