Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

doula

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7021/=ud_a_608614.mp3?revision=1

doula, person, oftest en kvinde, der assisterer en fødende kvinde og hendes partner under hele fødselsforløbet uden at medvirke ved den egentlige forløsning. Doulaen udøver fysisk og emotionel støtte og udfører bl.a. ikke-farmakologisk smertebehandling, fx i form af massage og afslapningsøvelser. Den konstante tilstedeværelse af en doula er den vigtigste og bedst dokumenterede ikke-farmakologiske smertebehandling og medfører et kortere og mindre smertefuldt fødselsforløb med færre indgreb, fx kejsersnit.

Ordet doula kommer af nygr. doula 'tjenestepige'.

I Danmark udføres doulafunktionen af en jordemoder eller en erfaren sygehjælper. I enkelte lande, fx USA, findes der en egentlig doulauddannelse, som bl.a. omfatter obstetriske og psykologiske fag.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: doula i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66304